Den livsglade familien Ekdahl fejrer en forrygende jul med forældre, bedsteforældre, muntre onkler og tanter og ikke mindst familiens mindste, Fanny og Alexander. Men snart oplever familien en stor sorg, som samtidig får afgørende indflydelse på Fanny og Alexander's fremtid.

Manuela mister sin søn Esteban i en tragisk trafikulykke. Sønderknust tager hun til Barcelona for at fortælle Estebans far – den transkønnede Lola – den frygtelige nyhed. Og gøre et gammelt regnskab op.

Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.

DÅRLIG DANNELSE handler om to unge mænds genforening i 1980'erne, da frihedens vinde blæser gennem Madrid efter Francos fald. De to havde femte år tidligere mødt hinanden på en streng katolsk skole og delt hadet imod de præster, som påtvang dem en "dårlig opdragelse"...

"Finding Neverland" - en magisk fortælling inspireret af James Barrie, forfatteren til en af de mest berømmede børneklassikere nogensinde ... Peter Pan. Vi befinder os i London i 1904, hvor Barrie arbejder hårdt på sit manuskript til, hvad der forhåbentlig bliver hans helt store gennembrud på teatret. En dag støder han på enken Sylvia Davies og hendes fire børn i parken, og Barrie fascineres af familien. Forholdet udvikler sig til stor forargelse for ikke kun Barries egen hustru, men også venner og bekendte. Men Barrie har endelig fundet sin kilde til inspiration og langsomt ændres hans liv for altid...

Madrid, 2011. Den varmeste august i mands minde. Halvanden million pilgrimme afventer pavens besøg og byen er under overvågning af sikkerhedsstyrker. En række ældre kvinder bliver pludseligt myrdet. To politikommissærer, som ingen ønsker at arbejde med, sættes på opgaven at opklare mordmysterierne. Men det viser sig at være vanskeligere end som så og filmens spænding stiger, da vi som publikum får at vide, hvem seriemorderen er og følger denne udi hans gerninger.

Jean Michel Basquiat er en ludfattig, ung graffiti-maler. Hans "hjem" er en papkasse i Central Park. Men så bliver han opdaget af miljøet omkring "guden" Andy Warhol. Succes'en er øjeblikkelig og overvældende. Penge, damer og drugs – et liv der for Basquiat leder direkte mod katastrofen...

Ex-gangsteren Willie Parker har snydt sine mafia-kollegaer og nyder nu det gode liv i Spanien hvor han tror han kan holde sig skjult. Men en dag dukker to hitmen op og skal eskortere ham til Paris hvor han skal stå til svar for sine handlinger. Men det er en lang tur til Paris....

Sadako er en ung japansk kvinde med overnaturlige evner. Kort efter, at hun bliver ansat i et lille teater, dør indehaveren af den kvindelige hovedrolle under mystiske omstændigheder. Sadoka får derefter hovedrollen, men uhygge og død fortsætter på teateret. De andre er bange for Sadoka og frygter, at hun er besat af onde kræfter.