Den nyuddannede betjent Billy Costigan voksede op med kriminalitet. Det gør ham til den perfekte muldvarp til at infiltrere byens mafia, styret af bossen Frank Costello. Det er Billys opgave at vinde Costellos tillid og hjælpe sine foresatte med at fængsle Costello. Imens har specialdetektiv Colin Sullivan fået alles tillid. Ingen ved, at han er Costellos muldvarp i politiet. De fordækte liv, der krydser hinanden og kolliderer, er den eksplosive kerne i den meget roste The Departed.
Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.
James Stewart og Doris Day, i en usædvanligt dramatisk rolle, er fantastiske i denne brilliante spændingsfilm fra den uforlignelige mester, Alfred Hitchcock. Ben og Jo MacKenna er to uskyldige amerikanere på ferie i Marokko med deres søn Hank. Efter at en fransk spion dør i Bens arme på markedet i Marrakesh, opdager parret, at deres søn er blevet kidnappet og ført til England. Da de ikke ved, hvem de kan stole på, er Hr og Fru MacKenna fanget i et mareridt af international spionage, snigmord og terror. Snart hænger deres liv i en tynd tråd, efterhånden som de nærmer sig sandheden og et hårrejsende klimaks i Londons berømte Royal Albert Hall.
De barrierer, som adskiller fantasi fra virkelighed, bliver knust i denne moderne og hjernevridende thriller, hvor to ens verdener støder sammen i et paradoks af bedrag, vanvid og mord. På 13. etage i en kontorbygning har den visionære Douglas Hall og hans hårdhudede kollega Whitney åbnet døren til en fantastisk virtuel verden. Men da deres magtfulde leder af projektet bliver fundet myrdet, bliver Hall den hovedmistænkte. Pludselig ankommer en skønhed fra Paris og påstår, at hun er datter af den myrdede. Hendes direkte og magnetiske tiltrækning på Hall er medvirkende til, at linierne mellem fantasi og virkelighed bliver endnu sværere at finde.
Seth vandrer hvileløst rundt i gader og bygninger som usynlig engel sammen med sin lommefilosoferende følgesvend Cassiel. Seth ser på Jord-livet og menneskene med hengiven undren, hvordan er det at smage, føle, græde og elske? Dette får han smag for i mødet med den 'faldne' engel Messinger og ikke mindst Maggie, med hvem han udvikler en kompliceret romance på tværs af himmel og jord.
Når det gælder om at stjæle luksusbiler, er Randall "Memphis" Raines et kapitel for sig. Han gør det hurtigt, professionelt - og i ren gentleman-stil. Men efter flere heldige år går han under jorden for at starte et nyt og mere hæderligt liv. Han slår sig ned i Pennsylvania og alt kører på skinner - i fire år. Så får han besked om, at hans lillebror Kip, der overtog hans gamle job, har fået problemer med den lokale mafia efter en mislykket opgave. For at redde Kips liv må Randall vende tilbage til sit gamle liv, samle sin gamle klike og færdiggøre jobbet. Men opgaven er farlig - og næsten umulig. I begyndelsen skulle de stjæle 50 luksusbiler på to uger. Nu skal han gennemføre det på kun 24 timer...
Kayoko's genfærd fortsætter sin forbandelse på uskyldige ofre. En ejendomsmælger og han yngre søster, Kyouko, besøger huset, hvor Kayoko og Kobayashi blev dræbt, og hvor familien Murakami er blevet meldt savnet. Hun bliver snart vanvittig, og hendes forældre bliver de næste ofre for Kayokos genfærd. Da dødsfaldene fortsætter, kommer kendetegnene fra forbandelsen frem i lyset...
En dag opdager du et mistet opkald på din mobiltelefon. Opkaldet dateres tre dage frem i tiden og er foretaget fra dit eget nummer. Når du lytter til den indspillede besked, kan du høre din egen stemme, fyldt med rædsel og næsten uigenkendelig... Der er nu tre dage til, samtalen skal finde sted. Hvad gør du? Kunne du lide The Ring og The Grudge, så vil du elske Mistet opkald!
De var blevet advaret... Netop som man troede, at det nu var sikkert at vende tilbage til lejren, kommer der nu endnu mere hjertebankende terror. 5 år efter det frygtelige blodbad på Camp Crystal Lake er alt, hvad der er tilbage, legenden om Jason Voorhees og hans forrykte mor, som myrdede 7 lejrledere. På en sommerlejr i nærheden tager de nye ledere sig ikke af advarslerne om at holde sig væk fra det berygtede sted. Sorgløse gennem strejfer de unge området uden at fornemme den uheldsvangre fare, der lurer. En efter en bliver de angrebet og brutalt myrdet.
Jason, Crystal Lakes mindst populære indbygger, vender tilbage for at anrette yderligere skade i sidste kapitel. Efter at være blevet vakt til live på hospitalets lighus retter morderen i ishockeymasken sin hævngerrige opmærksomhed mod Jarvis-familien og en gruppe sorgløse teenagere. Den unge Tommy Jarvis er en stor fan og har et særligt talent for masker og make-up. Har den djævelske Jason langt om længe mødt sin ligemand?
Irena, en smuk ung kvinde, som da hun oplever kærligheden for første gang, opdager at den eksplosive akt fører tragiske ting med sig. Den voldsomme lidenskab i denne kvindes første romantiske kærlighed er imidlertid så stærk, at den overskygger alt andet i kaosset omkring hende - inklusive hendes bror specielle krav - mens den fører hende videre mod hendes særprægede skæbne.
Politichef Brody skal beskytte borgerne i Amity, efter at en anden monstrøs haj begynder at terrorisere vandet.
En idyllisk sommer bliver til et mareridt af usigelig terror for endnu en gruppe naive lejrledere. Da de ikke tager hensyn til Camp Crystal Lakes blodige arv, bliver de en efter en ofre for den vanvittige Jason, som ligger på lur efter dem ved hvert et sving! Friday the 13th, Part 3 får dig til at stivne af frygt, når Jason finder vej til din stue!
Katherine Thorn ved ikke, at hendes lille søn dør under fødslen og hendes mand Robert vil gøre alt for at skåne hende fra den forfærdelige nyhed. Han får fat i et andet barn på hospitalet, og Catherine tager drengen til sig i den tro, at det er parrets eget barn. Men noget er helt galt. Da drengens barnepige hænger sig, bliver det klart, at drengen ikke er helt normal. Er han mon personificeringen af Antikrist?
Jason er tilbage, med ishockeymaske og det hele. Og han byder på alle sine gamle vanvittige tricks i Friday the 13th, Part V: A New Beginning. Denne gang lader det til, at han stiler efter de unge beboere på en afsondret resocialiseringsinstitution. Og mere end nogle få af hans teenageofre ender i både to og fire dele - der er faktisk ikke det, Jason ikke gør. Dette er 5. skræmmende del i Jason-sagaen. Hvis du kunne lide de første 4 og mener at være klar til igen at følge Jasons blodige spor, vil du elske A New Beginning!
Efter mange års brutal mishandling fra sin families side bryder unge Billy Lenz, der i forvejen er metalt ude af balance, totalt sammen og slår dem allesammen ihjel. Dernæst fortærer han dem, én efter én. Mange år senere er selvsamme families hus omdannet til et hjem for kvindelige studerende, og en gruppe af husets beboere udveksler gaver og minder lige op til jul. Juleaften stikker Billy af fra galeanstalten og sætter kursen mod sit hjem, fuld af mordlyst.
Når deres computer hacker ven uheld kanaler en mystisk trådløst signal, en gruppe af co-eds rally til at stoppe en skræmmende onde i at overtage verden.
Det lille fiskersamfund blev grundlagt på en dyster hemmelighed og nu, præcis 100 år efter, tager fortiden sin grusomme hævn. En tung mystisk tåge bevæger sig ind over byen og der finder flere grusomme dødsfald sted. Rygter om hemmeligheder ligeså gamle som byen selv, begynder at sprede sig. Befolkningen i Antonio Bay forstår efterhånden at de er ofre for en hævnaktion fra sømænd som for længst er døde - sømænd som blev dræbt af byens grundlæggere.
Betjenten Edward Malus indvilliger i at hjælpe sin tidligere kæreste med at finde hendes datter, der er forsvundet på mystisk vis. Eftersøgningen bringer ham til øen Summersisle ved Maines kyst, beboet af en umiddelbar idyllisk og primitiv kultur. Men mange ting er ikke, som de burde være. Ingen vil vedkende sig pigens forsvinden, og Edward opdager langsomt, at under overfladen skjuler øen frygtelige sandheder. For hvert skridt, der bringer ham tættere på pigen, træder han samtidig ufrivilligt ind i en mystificeret og hedensk kultur. Efterhånden som Edward fortsætter sin søgen, opdager han den skræmmende sandhed om øens indbyggere, deres umenneskelige ritualer og hemmeligheden om "the wicker man".