Et par rejser til Napoli for at sælge et hus, de har arvet. De glider stadig længere væk fra hinanden, og hustruen genoplever minder om en ulykkelig kærlighedshistorie under krigen.
François Truffaut har instrueret denne film om den midaldrende redaktør Pierre, der lever i et lykkeligt ægteskab med sin kone Franca, som han har en datter med. Under en flyrejse betages han af den unge stewardesse Nicole. Parret indleder en affære, og efterhånden begynder Franca at ane, at hendes mand er utro. Da hun endelig skrider, beder Pierre Nicole om at gifte sig med ham, men hun siger nej. Så prøver Pierre at vende tilbage til sin kone.
Noni er musikverdenens seneste superstjerne, men presset ved berømmelse gør hende nervøs - indtil hun møder Kaz, en flot, ung politibetjent med politiske ambitioner, som har fået til opgave at beskytte hende. Tiltrækningen er gensidig, og Noni og Kaz falder med et brag for hinanden til trods for protester fra Nonis mor og Kaz's far. Men Kaz's kærlighed er muligvis den manglende brik, som giver Noni mod til at finde sin egen stemme og bryde fri for at blive den kunstner, hun var bestemt til at blive.
Gennem 40 år har den aldrende playboy Harry datet kvinder under 30, og hans nyeste flamme Marin er ingen undtagelse. Faktisk er Harry jævnaldrende med Marin's mor, Erica.
Matt Lee Whitlock er en højt respekteret politichef i den lille by Banyan Key i Florida, men han bliver pludselig rodet ud i alvorlige problemer, da han "låner" sin hemmelige elskerinde 500.000 dollars - og hun efterfølgende bliver brutalt myrdet sammen med sin ægtemand! Alle beviserne for det uhyggelige dobbeltmord peger nemlig mod Matt, så nu må han hele tiden være et skridt foran sin egen politistyrke for at nå at opklare forbrydelsen, inden han selv bliver arresteret.
Jamón er det spanske ord for skinke, men det er også benævnelsen for tiltrækkende kvinder. Silvia er sådan en kvinde. Det mener i hvert fald rigmandssønnen José Luis, som nu har gjort Silvia gravid. Ikke særlig godt, mener i hvert fald José Luis's mor Conchita, der ejer byens store undertøjsfabrik. For ikke nok med at Silvia er under deres klasse, hun er også datter af Carmen, egnens skøge. Snart ansætter Conchita byens tyr Raúl, i hvert fald er han udrustet som en, hvilket alle byens kvinder kan observere i de reklamer, hvor han udfylder fabrikkens underbukser til bristepunktet. Raúl skal forføre Silvia og lokke hende væk fra sønnen, men Conchita går i sin egen fælde og falder selv for den virile mand. Der er nu lagt op til total kaos, hvor Raúls charme indtager begge kvinder til stor fortrydelse for José Luis, som til gengæld søger trøst hos sin lejlighedsvise elskerinde Carmen.
Nat efter nat betragter Robert i al hemmelighed den unge pige, Jenny, gennem hendes køkkenvindue. En aften opdager Jenny ham og selvom hun i starten er skræmt over hans tilstedeværelse føler hun sig samtidig tiltrukket af vindueskiggeren - så meget at hun ender med at forlade sin kæreste Greg til fordel for Robert. Men da Greg pludselig forsvinder sporløst, mistænker politiet Robert for at stå bag og et spil af jalousi og manipulation tager sin begyndelse, da Roberts fortid afsløres.Beskrivelse på vej...
To meget forskellige fraskilte kvinder mødes i et voldsomt skænderi på en parkeringsplads og bliver derefter veninder, mens de forsøger at klare singlelivet i Stockholm.