Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.
I Marseille, 1815, Edmond Dantès' drømme knuses, da han forrådes af rivaler og fængsles uden rettergang på Château d'If. Efter 14 år flygter han og vender tilbage som Greven af Monte Cristo for at hævne sig på de tre mænd, der forrådte ham.
I århundreder har folk levet i tryghed for verdens fortrædeligheder bag den store mur. Men en dag lover ungersvenden Tristran sin hjertes udkårne at hente en falden stjerne til hende på den anden side af muren. Og det bliver starten på et af de helt store eventyr med troldmænd, helte og en gudinde fra det ydre rum.
George har opfundet en tidsmaskine! Hans første rejse bringer ham fra 1899 frem til 1917, hvor han bliver chokeret over, at verden er midt i en krig. George fortsætter frem igennem årene og bliver mere og mere deprimeret over den drejning, menneskeheden tager. Han fortsætter sin rejse helt frem til år 802.701, og det han finder dér, ryster ham i hans grundvold.
Et par rejser til Napoli for at sælge et hus, de har arvet. De glider stadig længere væk fra hinanden, og hustruen genoplever minder om en ulykkelig kærlighedshistorie under krigen.
I denne efterfølger til den prisbelønnede film fra 2015 står Pras, Arini og Meirose over for nye udfordringer, der kan ændre dynamikken i deres særlige trekantsforhold.
Meget farverig filmatisering af Jules Vernes roman, hvor alt hvad der kan krybe og kravle i Hollywood medvirker. Selv de helt små roller er besat af kendte skuespillere, f.eks. en skibssteward spilles af Peter Lorre. Shirley MacLaine, som indisk prinsesse der nær er ved at blive offer for brudebrænding, er vældig sød, men hun ser ikke særlig indisk ud! Festlig og morsom rejse med fortrinligt score af Victor Young. John Carradine er sjov som kavallerioberst i det vilde vesten. Fornøjelig familieunderholdning.
Den 15-årige Winnie Foster er datter i byens fineste familie. Hun får en hård opdragelse hjemme og drømmer om et friere liv uden for familieejendommens høje stakit. Med truslen om at blive sendt på opdragelsesanstalt, flygter hun ud i den store skov nær hjemmet. Der møder hun Jesse Tuck, som bærer på en utrolig hemmelighed – han og hans familie er udødelige efter at have drukket af en magisk kilde. Winnie og Jesse forelsker sig dybt i hinanden og snart står Winnie overfor valget at vende hjem – eller leve for evigt sammen med Jesse...Tuck Everlasting er baseret på Natalie Babbitts prisbelønnede roman med samme navn. Det er en varm og romantisk film om den første store kærlighed og menneskers evige spørgsmål om tidens gang og livets mening.Alexis Bledel får en meget lovende spillefilmsdebut i rollen som Winnie Foster og Jesse Tuck spilles af Jonathan Jackson. I andre roller ses blandt andre Oscar-vinderne Sissy Spacek, William Hurt og Ben Kingsley.
De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.
Den legendariske vampyr, Lestat, træder efter 200 års hvile frem som en rockstjerne. Hans forføriske toner vækker den slumrende egyptiske dronning Akasha, alle vampyrers moder. Nu er tiden inde til at tage magten over jorden.