Arkitekten Walter Craig bliver inviteret ned til et landhus af en klient, han ikke tidligere har mødt. Da han ankommer til huset, har han en stærk fornemmelse af, at han har været der tidligere. Inde i huset bliver han præsenteret for en gruppe mennesker af hans vært - mennesker der også synes bekendte, men ingen af dem kender ham. Pludselig går det op for ham at han har oplevet hele situationen i en tilbagevendende drøm. En drøm der altid starter roligt, men som ender med at blive et mareridt...

1959. Hver fredag aften. Vi rejste i tiden. Blev vidner til overraskende slutninger. Fik besøg af rumvæsner hjemme i stuen. Følte frygt. Og rejste for første gang til The Twilight Zone i selskab med Rod Serling og hans uforglemmelige TV-serie. I 1983 drog vi igen af sted mod det ukendteanført af fire fantasifulde filmskabere. Instruktørerne John Landis, Steven Spielberg, Joe Dante og George Miller skaber historier baseret på eller inspireret af klassiske afsnit. Landis spinder en fortælling om en bigot, der får en ordentlig dosis af sit eget had at føle. Spielberg tager over med en fortælling om ældre borgere, der bliver tilbudt en magisk foryngelseskur. Dante leverer en rædselsvækkende rejse med et barn, dermisbruger sine tegneserieinspirerede kræfter til at slavebinde sin familie. Og så når gruen nye højder med Millers finale om en neurotisk passager, der opdager et monster på flyets vinge. Eller gør han nu også det?