Den excentriske millionær John Hammond inviterer to dinosauruseksperter til sin forlystelsespark på en ø ud for Costa Ricas kyst. Ved at klone DNA fra forhistoriske insekter har han skabt levende dinosauruser. Sammen med Hammonds to børnebørn og kaosteoretikeren Ian Malcolm får de to eksperter en tur gennem parken i en computerstyret bil. Undervejs bliver øen ramt af en tropisk storm. Strømsvigt for de store dyr til at gå amok.

Alt ånder tilsyneladende fred og ro i den lille ferieby Amity i New England, hvor badegæsterne strømmer til. Lige indtil den dag, hvor et skamferet lig skyller i land med enorme mærker, der tyder på et angreb fra en kæmpe haj. Så da endnu et lig bliver fundet i vandkanten begiver politimesteren Brady, hajforskeren Hooper og fiskeren Quint sig ud for et tilintetgøre dræberhajen.

Den mærkværdige pirat Jack Sparrow er havnet i kløerne på den skumle sørøverkaptajn Davy Jones. Heldigvis beslutter hans venner Elizabeth og Will at slå sig sammen med Jacks gamle dødsfjende Barbossa for at tage helt til verdens ende og redde Jack. Samtidig har den begærlige købmand Beckett allieret sig med Davy Jones for at rense havene for alverdens pirater en gang for alle.

Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge. Skibet ender med bunden i vejret, og stort set alle drukner. En lille gruppe overlevende prøver desperat at kæmpe sig vej igennem skroget og mod kølen, der nu er eneste del over vandet.

Da en britisk agent og dennes sekretær bliver myrdet på Jamaica, sender den britiske efterretningstjeneste MI6 deres bedste agent, James Bond, afsted for at finde ud af, hvem der står bag mordene. Sporene fører til den afsidesliggende ø Crab Key, hvor den kinesiske videnskabsmand dr. No bor. Han har bygget et kæmpe atomlaboratorium på øen og har herfra tænkt sig at ødelægge USA's atomprogram - og udsætte landet for afpresning. Sammen med den smukke Honey Rider sætter Bond alt ind på at forpurre dr. No's onde planer.

Den galgenhumoristiske kaosteoretiker Dr. Malcolm ser sig manipuleret tilbage til dér, hvor de genopståede dinosaurusser kommer fra - Jurassic Park - for endnu engang at bekæmpe de hjernedøde bæster.

Scaramanga, verdens farligste lejemorder, sender en forgyldt patron med nummeret 007 indgraveret til den britiske efterretningstjeneste MI6. Det bliver set som et tegn på, at Scaramanga vil myrde Agent 007, dvs. James Bond. MI6 sender derfor James Bond afsted til Asien for at opspore Scaramanga og sætte ham ud af spillet. Det lykkes Bond at finde Scaramanga's skjulested på en lille ø, men her går det op for Bond, at det måske ikke er Scaramanga, der har sendt patronen. Men hvis det ikke er ham, hvem er det så? Og hvorfor?

Da Shreks frø-svigerfar pludselig går bort, begiver Shrek sig ud på endnu et stormfuldt eventyr med Æsel og Den Bestøvlede Kat for at finde den rette arving til tronne. Alle de elskede figurer er tilbage sammen med den magiske, misforståede Merlin, en kejtet Arthur, et enormt opbud af prinsesser og andre overraskende nytilkomne. Ingen kan som Shrek fortælle et eventyr, hvor alle ler lykkeligt til deres dages ende!

Mesterspionen Austin Powers er tilbage i kendt stil med udstående fortænder, lækre, pastelfarvede jakkesæt og en kvindetække, der får James Bond til at ligne en munk. Tilbage er også Powers dødsfjende Dr. Evil, der igen har udtænkt en skummel plan om at overtage verdensherredømmet - og sætte Powers ud af spilllet... Dr. Evil har opfundet en tidmaskine, og med den begiver han sig tilbage til 1969 og stjæler Austin Powers vidtberømte "mojo". Tilbage i nutiden opdager Powers hurtig konsekvensen - han bliver impotent. Sammen med den velproportionerede med agentinde Felicity Shagwell, tager han med den britiske efterretningstjenestes tidsmaskine også tilbage i tiden for at redde trådene ud. Imens pønser Dr. Evil dog på en ny plan: Han vil placere en kæmpe laserkanon på månen og med truslen fra den overtage verdensherredømmet.

Stenalderforskeren Dr. Alan Grant lader sig overtale af en rig eventyrer til at være guide på en flyvetur over øen Isla Sorna. Øen er en berygtet yngleplads for kæmpe urskabninger, og efter en ulykke opdager Grant, at der er særlige grunde til at han er blevet inviteret med. Rejseholdet møder en række frygtindgydende eksemplarer af de nye forhistoriske skabninger, der er intelligente og ualmindeligt aggressive.

Piratdronningen Morgan Adams og hendes slave, William Shaw, er på jagt efter tre dele af et skattekort. Den sidste del er desværre i hænderne på hendes blodtørstige onkel Dawg Brown, piraten med den kulsorte sjæl, som myrdede hendes far. Hendes mandskab er skeptiske over for hendes lederevner, så hun er nødt til at finde skattekortet, inden de gør oprør. Og hendes opgave bliver ikke nemmere af, at de engelske myndigheder sætter alt ind på at stoppe hendes sørøveri.