Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...

Polen, anden verdenskrig. Den jødiske Wladyslaw Szpilman er en talentfuld jødiske pianist, der undgår deportation. I lighed med tusindvis andre jøder bliver han tvunget til at leve under usle forhold i en ghetto midt i Warszawa. Han formår, at stikke af og gemmer sig i storbyens ruiner. En tysk officer yder hjælp til den hårdt plagede Szpilman.

John Nash er et matematisk geni, der modtager Nobel-prisen, men har det svært med andre mennesker. Efter arbejde med russiske koder for efterretningstjenesten i 1950'erne ser han koder og hemmelige agenter alle vegne. Han indlægges med uhelbredelig paranoid skizofreni. Med sin kone Alicia's hjælp lykkes det ham at kæmpe sig tilbage til virkeligheden. En sand, bevægende og Oscar-belønnet beretning om et menneskes kamp gennem en dyb krise.

Den 73-årige Alvin Straight, lever en rolig pensionisttilværelse i lillebyen Laurens i Iowa sammen med sin datter. Da han hører, at hans bror, som han ikke har talt med i årevis, har fået en blodprop, beslutter Alvin sig for at han vil se ham en sidste gang. Desværre har Alvin hverken kørekort eller bil, og han kender ingen, der kan køre ham. Men han har en lille græsslåmaskine-traktor, og i den begiver han sig af sted, på den 500 km lange færd til brorens bolig.

Den spinkle Rudy drømmer om at komme på universitetsholdet i amerikansk fodbold og endelig lykkes det ham at træne med skoleholdet.

Igennem 25 år er den sorte Hoke chauffør for den rige sydstatskvinde miss Daisy. De to har deres op og nedture, mens verden omkring dem forandres op gennem 50'erne og 60'erne. Det er først da Hoke er pensioneret og Daisy er på alderdomshjem at det går op for dem, at de har være venner hele livet

Da Gia Carangi (Angelina Jolie) ankommer til New York, er hun en smuk pige fra Philadelphia, der er droppet ud af skolen – og hun braser uden blusel gennem de lukkede døre ind til topmodelagenten Wilhelmina Cooper (Faye Dunaway). Gias dragende personlighed og potente seksualitet finder hurtigt vej til forsiderne på Amerikas bedst sælgende blade. Men det er ikke det samme at være elsket af hele verden som at være elsket af den eneste ene – en længsel, der kan føre Gia ud på dybt vand. Og når man er en smuk kvinde på verdens tinde, kan et enkelt fejltrin føre til et frygtindgydende fald.