I en sandwichbar i Santa Cruz arbejder fire venner; Piper, der leder efter det barn, hun har bortadopteret, Tish, som har altid kærlighedsproblemer og Priestly, der er klar med råd om det meste, mens den sky Jen tilsyneladende lever sit kærlighedsliv gennem sine kollegaer. Alle fire støtter sig til hinanden for at nå helskindet gennem deres ungdomsår, for kærligheden er lunefuld og lige om hjørnet lurer den næste forelskelse.

Efter år i fængsel forsøger en ung mand at lægge sin traumatiske og voldelige fortid bag sig og starte på en frisk. Han vælger navnet Jack og flytter til Manchester, hvor han lige så stille begynder at falde til og indleder et forhold til kollegaen Michelle. Men fortiden spøger i baggrunden, og Jack må kæmpe for at komme overens med sin egen historie, så han igen kan se fremad.

En ung filmfotograf med en lysende fremtid og mangel på empati lærer om vigtigheden af at balancere mellem ambitioner og medmenneskelighed.

Rocks er en teenager med fut i og massere af veninder. Hun bor med sin lillebror og sin mor i et boligkompleks. En dag da hun kommer hjem fra skole, har hendes mor forladt hjemmet. Rocks står nu alene med ansvaret for sin lillebror, og hendes verden vendes på hovedet. Hun gør hvad hun kan, og ikke alle beslutninger er lige velovervejede.

Et effektivt drama om klasseforskelle og slet skjult racisme - stiller spørgsmål ved prisen ved at holde fast i sin religiøse overbevisning -og prisen ved at opgive de etniske rødder. Handler om en jødisk dreng, der får et stipendium til en “WASP prep school” fordi han er god til football. Men da han ankommer så vil han gerne passe bedst muligt ind, så han skjuler, at han er jøde. Og han må stiltiende overhøre, hvordan der bliver set ned på jøder. Da han endelig står frem vender alle sig imod ham. Det er faktisk en nuanceret fortælling, for hovedpersonen David er ikke ærlig i starten og skaber problemer for sig selv - og nogle bliver såret over, at han har misbrugt deres tillid og vi forstår dem - på den anden side, så forhindrer hans etniske baggrund ham adgangen til de gyldne haller og den inderkreds han er blevet en del af. Han er der jo kun fordi han spiller godt fodbold. Og det ved han.

I 1976 kæmper en lavere middelklasse teenager for at klare at leve med sin neurotiske familie af nomader i udkanten af ​​Beverly Hills.