Ellen Ripley er eneste overlevende på et kommercielt rumskib efter et angreb fra et ondsindet alien. Efter at have ligget i dvale og drevet rundt i rummet i 50 års tid, er planeten, hvor den onde skabning blev fundet, i mellemtiden blevet bosat af kolonister. Man har mistet kontakten med disse, og Ripleys firma vil derfor have hende med som rådgiver på en undersøgelsestur. Hun forudsiger en katastrofe, og det viser sig at være ikke helt ved siden af.

Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward. Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderens pludselige død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en venlig dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der. Og således begyndte Edwards fantastiske eventyr i et pastelfarvet paradis kaldet Suburbia. Tim Burton, som har instrueret "Sleepy Hollow" og "Mars Attacks" har skabt en højest usædvanlig person. Med Johnny Depp, Winona Ryder, Diane Wiest og Vincint Price som opfinderen.

Langsomt kommer du til bevidsthed i ethalvmørkt, ulækkert, stinkende kældertoilet. Du er lænket til et tykt rør. I den modsatte ende af rummet får du øje på en anden person, lænket præcis som dig selv. Så opdager du liget på gulvet i midten af lokalet. Der står en kassettebåndoptager ved siden af liget. Langt udenfor din rækkevidde. I din lomme finder du et kassettebånd. Du er fanget i en modbydelig, udspekuleret fælde. Hvorfor? Hvordan slipper du løs? Én af Jer - men kun én - kan måske komme herfra i live. Det kræver, at du er i stand til at gøre noget meget, meget grimt ved dig selv og gøre noget helt forfærdeligt ved den anden. Ønsker du at leve? Ønsker du virkelig at leve?

Vi skriver 1942 og nazisterne gør et dødeligt indhug gennem Rusland. Under ledelse af Kruschevs gør indbyggerne i Stalingrad modigt modstand ansporet af deres lokale helt Vassili Zaitsevs meritter. Vassilis bedrifter som fremragende snigskytte er blevet legendariske - takket være propagandaen der spredes af vassilis bedste ven, en politisk officer ved navn Danilov. For at sætte en stopper for Vassili sender tyskerne deres bedste snigskytte, major Konig til Stalingrad. Da Vassili og Danilov begge forelsker sig i en smuk soldat lader Danilov sin ven i stikken da han overlader det til Vassili at møde sit tyske modstykke alene. Mens byen brænder indleder Vassili og Konig en listig leg om katten med musen og fører en helt privat krig om mod, ære og fædreland.

Du vil elske Cool Runnings - en historie om de første Olympiske bobslæde deltagere fra Jamaica. Med en tidligere mester og en umulig drøm forlader de den solrige ø og rejser til de kolde vinterlege. Tager de verden med storm og bliver helte? Eller får de sig en ordentlig dukkert? Komedie-hit med John Candy baseret på virkelige hændelser.

Året er 1997. Los Angeles er angrebet af en bølge af kriminalitet og banderne har kontrol over gaderne. En af politiets elitestyrker, der er sat ind mod gadebanderne, begynder at finde deres modstandere dræbt. Den ukendte morder nøjes ikke kun med at dræbe forbrydere, men rydder nu også ud i politiets rækker. Alle ligene er voldsomt tilredte, og der er intet spor af morderen. Kun én ting er sikkert, deres usynlige fjende jager bedst under varme forhold, og i år der det meget, meget varmt i L. A´s betonjungle.

Den hemmelige britiske agent James Bond undersøger snyderi med hestevæddeløb, og det fører ham på sporet af den ondsindede industrifyrste Max Zorin. Den skruppelløse rigmand vil fremprovokere et jordskælv, som vil oversvømme Silicon Valley og give ham kontrollen med den globale produktion af mikrochips til computere. Bond sætter alt ind på at stoppe Zorin og jagten fører ham fra Eiffeltårnet i Paris til toppen af Golden Gate-broen i San Francisco. Vil det lykkes Bond at stoppe Zorin inden han får myrdet millioner af mennesker?

Bedst som man troede at FBI havde fået gjort kål på Jigsaw og hans dødbringende fælder, viser det sig at den sadistiske psykopat har endnu et par overraskelser oppe i ærmet. FBI-agenterne Strahm og Perez får til opgave at gennemgå sporene efter den afdøde morder, og de skulle nok have meldt sig syge den dag, for Jigsaw er slet ikke færdig med at lege.