Den succesfulde kvindeblads-journalist Andie kommer på en hård opgave. Hun skal skrive en artikel om de ting kvinder gør, som driver mænd til vanvid. Derfor skal hun indenfor ti dage finde en fyr, få ham til at forelske sig i hende og bagefter få ham til at droppe hende. Den smarte reklamemand Ben synes at være det helt rigtige offer, men hvad Andie ikke ved, er at han har indgået et væddemål med sin chef om, at han kan få en pige til at forelske sig håbløst i ham inden ti dage. Måske får Andie rimeligt svært ved at få Ben til at droppe hende?
Robbie Hart er den lokale King of Showbizz, der ernærer sig ved at være bryllupssanger. På jobbet møder han den usikre servitrice Julia, der skal giftes med den storsnudede yuppie Glenn. Selv skal Robbie også giftes med Linda, som i allersidste øjeblik springer fra og kaster Robbie ud i dyb depression. I forsøg på at hjælpe, hyrer Julia Robbie som arrangements-konsulent og en slags stand-in ved hendes bryllupsforberedelser, og pludselig rammer Amors pile den hjælpsomme bryllupssanger. Men så dukker Linda op igen.
Jackie er en kendt kok med sit eget tv-show i Melbourne. Han må modstræbende forvandle sig til en kung-fu kæmpende helt, da han redder tv-reporteren Diana ud af kløerne på narkobagmanden Giancarlos håndlangere. Forbryderne vil gøre alt for at få fat i et afslørende videobånd, og da de kidnapper Jackies kæreste Miki og endda går til angreb på ham midt under en direkte udsendelse fra hans tv-køkken, må den ellers så gode og milde kok tilberede sin helt egen opskrift på retfærdighed!
Da Julemanden falder ned fra taget juleaften, ifører den fraskilte far, Scott Calvin, sig hans dragt. I løbet af nul komma fem farer Scott og sønnen Charlie til Nordpolen, for dén som ifører sig Julemandens tøj må påtage sig hans pligter. Scott er ikke særlig vild med pludselig at skifte erhverv, mens Charlie er henrykt. Igennem de næste tolv måneder tager Scott kraftigt på og et hvidt fuldskæg spirer frem. Selvom han bliver ved med at stritte imod, dukker otte rensdyr og alfen Swat op juleaften, og det går snart op for alle, at Scott så sandelig er den rigtige julemand.
Barbershop er en ensemblekomedie om en dag i en frisørsalon i det sorte kvarter i Chicago. Calvin (Ice Cube) har arvet frisørsalonen fra sin far, som arvede den fra sin far, men forretningen skranter, og nu skal han snart være far, og i virkeligheden vil han hellere gøre karriere i pladebranchen. Så i et svagt øjeblik falder han for fristelsen og sælger salonen til den lyssky bagmand, Lester (Keith David). Først da det er for sent, får han øjnene op for, hvilke værdier det er, han er ved at sætte over styr. I løbet af denne dag i forretningen bliver han for alvor klar over, hvor stor betydning den har for det lokale samfund – og for de folk, der arbejder der. Lester forlanger det dobbelte for at lade handelen gå tilbage, og Calvin må nu forsøge at skaffe pengene, så han kan bevare den traditionsrige frisørsalon på familiens hænder...
Tre uheldige kidnappere sætter både liv og lemmer på spil, da de kidnapper babyen Bink og tror, at det er den sikre vej til hurtige penge. Godt nok har Binks forældre mange penge og godt nok vil Binks mor gøre alt for at få sin øjesten tilbage, men da Bink stikker af ud i storbyens mylder og udsætter sine kidnappere for det ene halsbrækkende stunt efter det andet, skal de være mere end heldige, hvis de skal slippe ud af situationen med livet i behold. En herlig, skingrende vanvittig komedie for hele familien og med stunts du aldrig har set før.
Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Da Tom får tilbudt et nyt job i en anden by, må hele familien pakke flyttekasserne. Børnene er dog ikke glade for at skulle flytte væk fra venner og kærester. Samtidig tager Kate på turne for at gøre reklame for sin nye bog, og pludselig må Tom både håndtere et krævende nyt job og en ikke mindre krævende børneflok.
Josie Geller er en skarp korrekturlæser fra Chicago Sun Times, som mest af alt ønsker at blive en undersøgende journalist. Hun er dygtig til at skrive, men er ikke så god til det sociale. I skolen var hun en nørd med det lidet smigrende tilnavn: Josie Grossie. Hun havde heller ingen kæreste, faktisk er hun aldrig blevet kysset. En dag får hun sin store chance som journalist. Hun bliver sendt undercover på en high school for at skrive en artikel om dagens teenagere. Otte år efter hun selv blev færdig med skolen, er Josie igen at finde på skolebænken. Igen bliver hun hurtigt venner med nørderne, men hun er nødt til at blive venner med de seje elever for at få nok materiale til sin artikel og dermed få sit gennembrud som journalist. Lykkedes det Josie at blive accepteret, og får hun nogensinde sit første kys?
Barbara Novak ankommer til New York i 1962 for at præsentere hendes nye bog til forlaget, men de mandlige redaktører har det ikke godt med temaerne om kvindelig seksuel frigørelse. Men en kvindelig redaktør har en idé til at sælge bogen: par hende op med den kendte scorekarl Catcher Block og se hvad der sker.
Hvis du synes Se & Hør går over stregen, så vent til du møder Sidney Young! Den kiksede Sidney Youngs (Simon Pegg) højeste ønske er at nå til tops i New Yorks glamour-verden, og vejen bliver banet, da han får drømmejobbet hos Sharps Magazine og her skal dække "kendis stoffet". Fast besluttet på at blive cool med de kendte, skyer han intet middel for at få historierne i hus om han så skal tage en gris med til en fest. Men efterhånden må han sande, at det ikke er helt så ligetil at begå sig i de kendtes verden - også selvom han tilsyneladende er kommet indenfor i varmen.
Ivrig efter at blive gift med Gina, den dejlige skolelærer han har været kæreste med i tre måneder, føler Michael, at det er tid til at møde hendes familie. Hvad han møder er FAMILIEN. Ginas far er en gangster, der strammer garnet om Michael, ved at bruge auktionhuset som "pengevaskeri", og vikler Michael ind i en verden, hvor han skal fremstå som et berygtet mafiamedlem. De kalder ham Mickey Blue Eyes.
Journalisterne Peter Brackett og Sabrina Peterson er benhårde konkurrenter på samme avis. Alligevel bliver de begge sat til at dække et toguheld. På trods af forskelle og alle odds, så får de to et godt øje til hinanden under arbejdet, der afslører en større konspiration bag det mystiske uheld.
Doug og Richard arbejder begge i det samme supermarked. Da der skal åbnes en ny filial, ønsker de begge jobbet som butikschef. Umiddelbart forsøger de to konkurrenter at opføre sig pænt overfor hinanden - men den facade krakelerer snart, og begge viser ubehagelige sider af deres personligheder. De vil hver især gøre alt for at spolere den andens chancer.