Under Gay Pride-marchen i London i 1984 finder en umage forsamling af bøsser og lesbiske sammen om en ny sag: Man vil indsamle penge til de strejkende minearbejdere. Problemet er bare, at minearbejderne ikke ønsker at blive associeret med de glade, regnbuefarvede givere, så hovedstadshomoerne må en tur på landet for nedkæmpe fordommene.

Teateranmelderen Mortimer Brewster (Cary Grant) får et chok, da han opdager, at hans to søde, gamle tanter, Abby og Martha Brewster, i virkeligheden er massemordere med et større antal lig begravet i kælderen. Han aner ikke, om han skal melde de charmerende, men skingrende sindssyge damer til politiet eller ej. Da hans lige så vanvittige, morderiske bror dukker op på flugt fra politiet, er forvirringen total.

Manuela mister sin søn Esteban i en tragisk trafikulykke. Sønderknust tager hun til Barcelona for at fortælle Estebans far – den transkønnede Lola – den frygtelige nyhed. Og gøre et gammelt regnskab op.

Ét bryllup, 2 kvinder, én gom = én mand i overskud..! Rachel skal endelig giftes med sin barndomskæreste og bedste ven Heck. På vej op af kirkegulvet møder hendes øjne en anden smuk kvindes blik, som udløser en vanvittig gensidig tiltrækning. En fristelse som ikke kan ignoreres – også selvom man er gift! Alle fordomme og fristelser brydes i denne saftige, engelske komedie i stil med Fire bryllupper og en begravelse. Humoren er fantastisk, de traditionelle ægteskabsroller er for alvor byttet om og kemien flyver gennem luften på kryds og tværs mellem Piper Perabo (Coyote Ugly), Matthew Goode (Match Point) og Lena Headly (The Brothers Grimm).

Billy tvinges til at gå til boksning af sin far, selvom han er en elendig slagsbror. En dag, da den arme dreng er til træning, ser han, at de i lokalet ved siden af danser ballet. Billy lader sig overtale til at deltage af balletlærerindens datter. Da Billys far opdager sønnens "umandige" interesse, bliver han rasende, og Billy bliver korporligt fjernet fra øvelokalet. Men lærerinden, der har set Billys talent, giver ikke op.

I 70'ernes Irland er Patrick 'Kitten' Braden mildest talt en fremmed fugl. Da hun springer ud som transseksuel reagerer landsbyens indbyggere med afsky, og Kitten flygter til London for at opsøge sin forsvundne mor. Det udvikler sig til en eventyrlig rejse, hvor hun arbejder som tryllekunstnerassistent og bliver indblandet i IRA-aktiviteter.

Alt ånder fred og ro i forstaden hos famlien Freeling, men freden varer ikke ved, og små uforklarlige ting sker. Uhyggen breder sig, og om natten bliver datteren tiltrukket af et mærkeligt lys fra tv'et og forsvinder. Faren tilkalder en parapsykolog og en eksorcist. De opdager, at huset ligger på en gammel kirkegård og nu bliver hjemsøgt af de hvileløse sjæle, men hvor er den lille pige?

Som så mange andre mennesker er den gruppe af New York’ere, som denne film følger, veludviklede individer, der lever en ufuldstændig tilværelse. Sofia (Sook Yin Lee) er en sexterapist, der aldrig har opnået seksuel tilfredsstillelse. James og Jamie (Paul Dawson og PJ DeBoy) overvejer at åbne op for deres forhold efter fem år sammen, og Severin (Lindsay Beamish) er en håbløs chauvinist, som kan det hele i sengen, men er ude af stand til at vise sine følelser.