London, 1961. Mere frigjorte tider venter lige om hjørnet, men indtil da må den begavede 16-årige skolepige Jenny nøjes med at drømme. Den charmerende 35-årige David introducerer Jenny til det søde liv med jazzklubber, materielle goder og rejser til Paris. Men David er ikke, hvad han giver sig ud for, og vil Jenny virkelig opgive sine ambitioner om en højere uddannelse for at blive husmor?

Den succesfulde 30-årige Johnny vender tilbage til sin hjemby for at deltage i en filmfestival. På et hotelværelse mødes han med sin gamle ven Vince, der hustler sig igennem livet med lidt narkohandel. Snart falder samtalen på Amy, der var Vinces gymnasiekæreste og som Johnny efterfølgende var sammen med i en kort periode. Vince stiller Johnny en række nærgående spørgsmål og slutter med at hævde, at Johnny engang voldtog Amy ved en fest. Da Amy lidt efter banker på, er både hun og Johnny overraskelse over at se hinanden.

Teenageren Holly Hamilton er godt træt af at skulle flytte, hver gang hendes ugifte mor Jean ryger ind i en krise i et af sine utallige parforhold. Derfor udtænker Holly den perfekte plan om den perfekte mand - hun opfinder en hemmelig beundrer, så hendes mor kan komme på andre tanker. Men da det virtuelle forhold udvikler sig, bliver Holly nødt til at fremvise bejleren og låner til det formål sin vens charmerende og flotte onkel. Tingene udvikler sig, og Holly må ty til mere og mere desperate metoder for at gennemføre sin plan og beskytte sin mors nyfundne lykke. Men hvad nu, hvis hendes mor i mellemtiden går glip af den rigtige "perfekte mand"?

Kelly elsker at genkæmpe gamle slag. Sammen med vennen Bart, som også er krigsentusiast, beslutter de sig for et opgør mod en bølle ved hjælp af velkendte strategier.

En film om en håndfuld unge igennem deres gymnasietid i starten af 1960’erne på Viborg Katedralskole med alt hvad den indebærer af venskab, forelskelse, jalousi og svigt.

En gruppe narkobetjente er hårdt trængte i kampen mod den organiserede kriminalitet. Derfor hyrer de kampsportseksperten Matt Logan til at lære dem nogle kontante tricks. Matt er udelukkende kommet for at undervise og i øvrigt være neutral, men da skurkene myrder hans adoptivsøn, skifter han profession fra lærer til benhård bøddel.