Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.
I en stille del af Midgaard lever hobbitterne, der er glade for mad og fester. I mens opruster mørkets fyrste Lord Sauron, og horder af orker hærger landet mod øst. Sauron mangler kun én ting for at lægge verden for sine fødder: en magisk ring med enorme kræfter. Skæbnen vil at hobbitten Frodo får til opgave at skaffe den af vejen, før Sauron får fingre i den
En dreng ved navn Bruce Wayne er vidne til sin millionærforældres mord. Dette traume bliver til en hævngerrig besættelse, og da muligheden for hævn også frarøves Wayne, forsvinder han. I det fjerne Østen opsøger han den mystiske ninjakult Ra's Al-Ghul, og efter oplæring hos denne vender han tilbage til hjembyen Gotham. Gotham er nu gennemsyret af organiseret kriminalitet, og efter opdagelsen af en grotte under hans hus og genovertagelsen af hans families firma er brikkerne på plads for skabelsen af en mørk ridder i skikkelsen af Batman. Den mørke ridder gør nu sit indtog i Gotham City med bekæmpelse af korruption, kriminalitet og uretfærdighed.
Gotham City står over for to forfærdelige kriminelle trusler. Den bizarre, kyniske Pinvin og den elegante, gådefulde Kattekvinde. Kan Batman tage kampen op med disse to frygtindgydende modstandere på én gang? Især når den ene ønsker at blive borgmester, og den anden er tiltrukket af Gothams helt?
Den forsagte og generte kunstner Patience arbejder for et stort medicinalfirma, men efter en ulykke med forsøgsmedicin, bliver hun genfødt som den sexede superheltinde Catwoman, der iført stramt lædertøj og med ekstraordinære katteagtige evner, tager kampen op imod kriminelle. Politimanden Tom forelsker sig i Patience, men situationen bliver kompliceret af, at han er sat på opgaven med at fange selvtægtskvinden Catwoman. Samtidig får Patience mere og mere svært ved at holde sin egen og Catwoman's personlighed adskilt.
At den godtroende og lidt ustruktureret vagtmand John Brown, ikke kom ind på politiskolen, var ikke så mærkeligt. Men John giver ikke op, han har nemlig en drøm om at blive verdens bedste politimand. I et tophemmeligt eksperiment bliver John forsøgskanin. Dr. Brenda Bradford, som John er forelsket i, bygger ca. 14.000 forskellige finesser ind i Johns krop. Han bliver til en levende maskine og under navnet Inspector Gadget går han med liv og sjæl i gang med at fange skurke. Til sidst står han foran sin vanskeligste opgave: At redde verden fra super-skurken Claw. Og dér er de tekniske tingester ikke bare en hjælp, men det kan også være besværligt at have en helikopter i hatten, spiralfjedre under skoene og lange udtræksarme!