Gerry Conlon er en ubetydelig tyv i 70'ernes splittede Belfast, og hans største interesser er at drikke sig fuld og feste, hvilket hans stille og skrøbelige far Giuseppe er meget imod. Da Gerry gør IRA vrede, sender hans far ham til England, hvor hans udskejelser gør, at han er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Han er uskyldig, men tvinges til at tilstå terroristers bombeangreb og idømmes livsvarigt fængsel. Den uskyldige Giuseppe bliver også anholdt og fængslet, og i fængslet opdager Gerry langsomt, at faderens tilsyneladende skrøbelighed dækker over en utrolig styrke og klogskab. Sammen med en meget engageret forsvarer beslutter Gerry at få sin uskyld bevist, rense sin fars navn og afsløre sandheden bag en af juraens mest skamfulde begivenheder i nyere tid.
Den unge kampsportsentusiast Kham, der må begive sig ud på en farefuld færd, da hans to elskede elefanter bliver indfanget af et internationalt mafiasyndikat og smuglet til Sydney. Under sin mission finder han dog allierede i sin kamp i form af en thailandsk politibetjent og en ung thailandsk slavepige, men Khams mange modstandere er sværere at få bugt med end som så. Kham sætter efter skurkene med bagagen fuld af cirkelspark og knogleknusertricks.
Efter en fantastisk første date bliver Bea og Bens brændende attraktion iskold - indtil de finder sig selv uventet genforenet ved et destinationsbryllup i Australien. Så de gør, hvad alle to modne voksne ville gøre: at lade som om de er et par.
Reese Witherspoon har hovedrollen i denne opløftende romantiske komedie. David (Mark Ruffalo) flytter ind i en ny lejlighed og glæder sig til at være herre i eget hus. Så dukker Elizabeth (Reese Witherspoon) op og påstår, at hun bor i lejligheden, men forsvinder ud i den blå luft lige for øjnene af David. Han er overbevist om, at hun er et genfærd. Hun er overbevist om, at hun er levende. Mens de forsøger at finde sandheden om Elizabeths fortid, udvikler deres forhold sig fra modvilje til romantik. Jon Heder (Napoleon Dynamite) er også på rollelisten.
Kærlighed kan ødelægge selv det bedste venskab. Kan man godt være venner efter at man har haft et romantisk forhold? Forvenner er lige præcis hvad Oliver (Ashton Kutcher) og Emily (Amanda Peet),bliver efter en kort, men intens affære. Men skæbnen vil, at de kommer til atmøde hinanden over de næste syv år og langsomt opstår der et venskab, hvorOliver og Emily kan tale om alt fra kærester til karriere. Men i løbet af de syv årudvikler deres venskab sig og måske er det en begyndelse til noget andet? Nigel Coles (Calendar Girls, Saving Grace), A Lot Like Love er en moderne ogvirkelig sjov og romantisk komedie om skæbnen og grænsen mellem kærlighedog venskab. Oliver og Emily spilles med stor indlevelse og charme af Ashton Kutcher (The Butterfly Effect) og Amanda Peet (Ni Fod Under).
Den succesfulde kvindeblads-journalist Andie kommer på en hård opgave. Hun skal skrive en artikel om de ting kvinder gør, som driver mænd til vanvid. Derfor skal hun indenfor ti dage finde en fyr, få ham til at forelske sig i hende og bagefter få ham til at droppe hende. Den smarte reklamemand Ben synes at være det helt rigtige offer, men hvad Andie ikke ved, er at han har indgået et væddemål med sin chef om, at han kan få en pige til at forelske sig håbløst i ham inden ti dage. Måske får Andie rimeligt svært ved at få Ben til at droppe hende?
Chili er en cool lånehaj, der er kommet til Hollywood for at opkræve en mindre gæld, men ender med 300.000 dollars på lommen. Her har han chancen for at begynde et nyt liv. Sammen med Harry Zimm, en desperat producer med et stort pengeproblem og Karen, en B-film skuespillerinde, der trænger til luftforandring – skal han have fat på ”shorty” alias Martin Weir, som kan trække penge til ethvert projekt. Men først skal fortidens bånd kappes og Harrys gamle pengemand lige klares…
Justine er en pæn pige der arbejder som kassedame i lille flække i USA. Hun keder sig bravt indtil hun på arbejde møder den mystiske teenager Thomas, og de to indleder en hed affære. Men Thomas er en drømmer uden realisme og han nægter at erkende af forholdet aldrig kan blive andet end en affære. Samtidig går rygterne i den lille by.
Jack og Joy kender ikke hinanden, men vågner op i sengen sammen efter en vild nat i Las Vegas - og er til deres store overraskelse blevet gift og har vundet tre millioner dollars sammen på et kasino aftenen før. Nu vil de begge skilles - og have den store gevinst for dem selv, men de ender i retten, hvor den strenge dommer idømmer dem seks måneders ægteskab, hvis de skal have pengene udbetalt. Kan Jack og Joy overleve et halvt års ægteskabelig lykke uden at slå hinanden ihjel undervejs - og til slut indkassere halvanden million dollars hver?
Trip er en mand i 30'erne. Det er der i sig selv ikke noget usædvanligt i, bortset fra at han stadig bor hjemme hos sin mor og far. Og han har ikke tænkt sig at flytte hjemmefra foreløbigt. Forældrene er imidlertid ikke helt tilfredse med situationen og beslutter sig for at gøre noget ved sagen. Og hvad kan være bedre lokkemad end en smuk og intelligent ung kvinde?
På flugt fra fortiden er Catherine og Matthew flyttet til en lille by i vildmarken med deres to teenagebørn. Men flytningen gør ikke tingene bedre. Parrets søn vandrer rastløst rundt om natten, mens datteren byder sig til over for byens mænd. Kort før byen rammes af en stor sandstorm, opdager Catherine og Matthew, at deres børn er forsvundet. Politiets efterforskning afslører hemmeligheder, som familien nødig vil have frem i lyset.