Den 12-årige Ofelia rejser med sin gravide mor til skovene i det nordlige Spanien for at bo hos morens nye mand Vidal, en sadistisk kaptajn i Francos hær. Da Ofelia udforsker en stor stenlabyrint, viser den sig at være hjem for skovguden Pan. Pan overbeviser hende om, at hun er prinsesse i et hemmeligt undergrundsrige. Hvis Olfelia ønsker at vende tilbage til sit kongerige, så må hun udføre tre livsfarlige opgaver.
Den unge Carlos indkvarteres på et hjem for børn, hvis forældre er omkommet i den spanske borgerkrig. Først må han slås for accept, siden tage kampen op med en af hjemmets tidligere beboere, der går igen som spøgelse. Og midt børnehjemmets gård står en ueksploderet bombe og varsler ilde...
De kristne er pressede af Mauerne i Spanien. Den stolte Rodrigo Diaz, kaldet El Cid, vinder kongens gunst ved at kæmpe frygtløst mod overmagten. Men hvor El Cid har krigslykken med sig, er det straks en anden sag på hjemmefronten. Mange er misundelige over El Cids retskafne væsen og succes. En misforståelse resultere i drabet på hans kones fader, og hun hævner sig ved at forråde ham. Men selv som landflygtig har El Cid sine mænds ubetingede troskab og han fortsætte kampen endnu mere indædt end før.
Iskolde Madam M er hjernen bag en skole for kvindelige lejemordere. Forførende unge kvinder kidnappes og gennemgår seks års intensiv kampsportstræning og seksuel uddannelse, der forvandler dem til uimodståelige dræbermaskiner, der kan begå sig over alt og slå ihjel med alt.... Hendes 40 ´elever´ er nu klar til den afsluttende eksamen. Pludselig flænger skudsalver mørket på sovesalen. Ordren brøler gennem megafonen: dræb pigen ved siden af dig og slæb liget udenfor! Kun tre overlever massakren. Tre færdiguddannede elitemordere. På de næste missioner overstiger pigerne alle forventninger. Deres mandlige ofre dør uventet, sitrende i seksuel ekstase. Men CIA har fået færten og sat deres bedste agenter på elimineringen. Slutspillet er i gang…
Ex-gangsteren Willie Parker har snydt sine mafia-kollegaer og nyder nu det gode liv i Spanien hvor han tror han kan holde sig skjult. Men en dag dukker to hitmen op og skal eskortere ham til Paris hvor han skal stå til svar for sine handlinger. Men det er en lang tur til Paris....