Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.

En romantisk komedie med zombier...Shaun er fanget i daglighedens kedsomhed. Han tilbringer det meste af sin tid på den lokale pub, The Winchester, sammen med sin kammerat Ed. Shaun skændes med sin mor og forsømmer sin kæreste Liz. Da Liz vrager ham, beslutter han sig langt om længe til at få styr på sit liv. Hans indser, at han er nødt til at vinde sin kæreste tilbage, reparere forholdet til sin mor og forsøge at opføre sig som et voksent menneske. Men de døde stikker en kæp i hjulet for hans plan ved at genopstå som zombies og forsøge at spise alle de levende, de kan sætte tænderne i. Det tager Shaun dog bare som en ekstra udfordring. Han hanker op i Ed, bevæbner sig med et cricketbat og en spade og tager kampen op mod zombierne for at redde sin mor, sin stedfar (modvilligt), sin kæreste og hendes venner David og Dianne (endnu mere modvilligt) og sørge for, at de kommer sikkert hen til det sikreste sted, han kender: The Winchester.

Ivan er en moderne, positivt tænkende mand. Som præst ser han det som sin fineste opgave at hjælpe og støtte sine medmennesker. Det gælder ikke mindst dem, der er kommet i uføre. Samtidig har Ivan dog en ret så ustabil forbindelse til virkeligheden. Det forhindrer ham dog ikke i at modtage ny-nazisten Adam med åbne arme. Adam er dømt til 12 ugers samfundstjeneste og kommer ind i Ivans skrøbelige, verdensfjerne kollektiv, der i forvejen består af alkoholikeren Gunnar, Sarah og tankstations-røveren Khalid. Men der er afsløringer på vej, øretæver i luften og uro i Paradis...

I det moderne London har en sexforbryder, kendt som Slipsemorderen, sat politiet i alarmberedskab, og på typisk Hitchcock-facon fører politiets spor til en uskyldig mand, som nu må prøve at undslippe politiet og bevise sin uskyld ved at finde den rigtige morder. Jon Finch, Alec McCowen og Barry Foster har hovedrollerne i en helt igennem britisk rollebesætning i denne thriller, hvor spændingsscener veksler med øjeblikke med Hitchcocks karakteristiske sorte humor. Filmmanuskriptet er skrevet af Anthony Shaffer.

Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.

Anden verdenskrig er ved at være forbi, og drengen Hannibal Lechter flygter sammen med sin familie til en lille skovhytte. Forældrene dør under et flyangreb, og Hannibals lillesøster bliver dræbt af lejesoldater. Det lykkes drengen at stikke af, og han ender på et sovjetisk børnehjem. År senere har Hannibal stadig mareridt om mordet på søsteren og sværger hævn!