De tre dragqueens Noxeema Jackson, Vida Boheme og Chi-Chi Rodriguez er på vej fra New York til Hollywood for at deltage i Dragqueen Of The Year- konkurrencen. Bilen bryder sammen, og de strander i den lille landsby Snydersville i Midtvesten, der ikke er vandt til hverken glimmer eller mænd, der klæder sig ud som kvinder.

Som spædbarn bliver Moses af sin fattige mor sendt afsted på floden i en lille båd. Moderen er en hebraisk slave, der ikke kan give Moses et godt liv og derfor håber, at en anden, der kan, vil finde ham. Til Moses' store held bliver han fundet af ingen ringere end Egyptens prinsesse, der straks falder for den lille dreng og adopterer ham. Moses vokser op sammen med prinsessens anden søn Ramsess, og de to - som tror, de er brødre - har et meget tæt venskab. En dag finder Moses dog ud af sin virkelige herkomst; da slavepigen Tzipporah er flygtet, følger Moses hende til den hebraiske bydel, og her møder han sine virkelige søskende Miriam og Aaron.

Harvey Pekar lever et kedeligt liv som kontorist på et soldaterhospital, men en dag bliver han inspireret til at skrive en tegneserie baseret på sit liv. Harvey får hurtigt stor succes med at fange hverdagens små guldkorn, og det varer ikke længe før han får kultstatus i det ellers kedelige lille samfund. Men succesen er svær at håndtere for en gennemsyret pessimist som Harvey.

Efter at have mistet sit job, haft en affære med sin snart eks-chef og fundet ud af, at hendes datter vil fejre ferien med sin kæreste, drager Claudia Larson (Holly Hunter) nedtrykt hjem til den årlige familiebegivenhed thanksgiving. Som altid en anstrengende aften med en kæderygende hønemor, en tavs far, en vanvittig moster, en neurotisk kontrolleret søster, en meget konservativ svoger og så heldigvis en elsket bror og dennes tilsyneladende mandlige kæreste.

Hvem er Susan? Roberta har i længere tid lagt mærke til en serie efterlysningsannoncer i avisen. For at sætte kulør på sin kedelige hverdag beslutter hun sig for at møde op til et af stævnemøderne mellem den mystiske Susan og annoncernes afsender. Inden hun når så vidt, kommer hun i besiddelse af Susans jakke - og da hun ramler ind i en lygtepæl, mister Roberta hukommelsen og tror, at hun selv er Susan!