Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.

I begyndelsen sætter Anden Verdenskrig ikke de store spor i hverdagen for børnene Seita og Setsuko i Japan. Men da krigshandlingerne intensiveres, og moderen dør efter et bombeangreb, melder de barske realiteter sig. De to børns overlevelse ender med at være udelukkende op til dem selv, efterhånden som krigen dræner landet for mad og medfølelse.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.

Jordan Belfort, en børsmægler fra New York, nægter at samarbejde i en stor bedragerisag, der omhandler korruption på Wall Street, mafia-infiltration, ludere og mange andre ting. Baseret på Jordan Belforts selvbiografi.

Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.

Kaos og forvirring hersker på eksprestoget fra Seoul til Busan. En zombieepidemi er brudt ud i Sydkorea, og på toget starter en smittet passager en dødbringende kædereaktion. Mens toget ræser mod Busan, kaster frådende zombier sig over de andre passagerer, der må kæmpe med næb og kløer for at holde sig i live.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Nina er en utrolig talentfuld, men skræmmende ustabil ballerina, der er godt på vej til at blive en stjerne. Da hun bliver presset til det yderste af sin ambitiøse kunstneriske instruktør og trues af sin forførende rival, begynder Nina at miste sit greb om virkeligheden. I takt med at presset stiger, bliver Ninas altoverskyggende besættelse sværere og sværere at kontrollere, og hun ender i et levende mareridt, som ikke kun er en trussel for hendes forstand, men også for hendes liv.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Gådefulde rumskibe lander 12 forskelllige steder på jordkloden. Lingvisten Louise Banks indrulleres i et team, der skal undersøge et af fartøjerne og forsøge at kommunikere med dets besætning. Hvor kommer de fra, og hvad vil de? For at finde svarene må hun tage en chance, der kan være farlig for hende selv og måske endda for selve menneskeheden.

En gruppe superseje commandosoldater er på hemmelig mission dybt inde i den centralamerikanske jungle. De opdager efterhånden, at de ikke er de eneste på menneskejagt i skoven. En alien er kommet til jorden og har indledt jagtsæsonnen på mennesket. Og den er ikke sådan lige at bide skeer med.

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

Efter at have forbrudt sig mod reglementet for fristedet The Continental ved at slå ihjel inden for hotellets mure, er den legendariske lejemorder John Wick erklæret fredløs, og med en dusør på 14 millioner dollars har han nu fået alverdens lejemordere på halsen. Ingen steder er sikre, ingen bekendtskaber er til at stole på, og John Wick må sande en ting: Vil man have fred, må man forberede sig på krig.

Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.

1988. Flere børn forsvinder sporløst i den lille by Derry. Da Bill Denbrough's lillebror Georgie pludselig også er væk, starter han selv en indædt jagt på at finde svar på mysteriet. Denne søgen sender den 12-årige dreng og hans venner ned i byens kloakker, hvor den onde og skrækindjagende klovn Pennywise lurer i mørket. Børnene får en noget anderledes sommer, hvor de både får deres venskaber sat på prøve, tvinges til at se deres værste frygt i øjnene og samtidig må tage kampen op imod Pennywise, hvis synderegister går flere hundrede år tilbage i tiden.

Den nybagte brud Grace er lykkelig for at have fundet Alex Le Domas, som kommer fra en rig, prestigefyldt familie, på hvis gods deres bryllupsfest holdes. Hun siger derfor glædeligt ja, da hun bliver bedt om at deltage i familiens excentriske, traditionelle indvielsesleg, men stemningen tager en drastisk drejning, da det går op for Grace, at legen går ud på at kæmpe for livet, og alle deltager.

To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.

Efter at have taget sine første skridt ind i den større Jedi-verden, slutter Rey sig til Luke Skywalker på et episk eventyr med Leia, Finn og Poe, der afslører gamle mysterier om Kraften, og chokerende afsløringer om fortiden.

Under sine dristige eskapader i en farefuld forbryderverden bliver Han Solo venner med sin kommende andenpilot, den bomstærke Chewbacca, og møder den berygtede hasardspiller Lando Calrissian på en rejse, der kridter banen op for en af Star Wars-sagaens mest usandsynlige helte.