Hverken engelske Iris eller amerikanske Amanda har meget held i kærlighed og de to aftaler over nettet af bytte hus i juleferien. Det viser sig at være en rigtig god ide, for efter at de begge er kommet sig over kulturchokket, forelsker Amanda sig i Iris' bror Graham, og Iris møder komponisten Miles. Forviklingerne er mange, snart er juleferien slut, og hvad så med kærligheden?
Lenny Cole har et godt greb om de mere lyssky dele af det overophedede boligmarked i London, blandt andet takket være gode forbindelser til bureaukrater, ejendomsmæglere og andre svindlere. Men da Lenny møder en lyssky russiske millionær Uri Obomavich og småsvindleren One Two og hans bande, udvikler sagerne sig. Til det værre...
Det eneste Holly (Heigl) og Messer (Duhamel) har tilfælles er, at de ikke kan fordrage hinanden, men de elsker deres gudbarn Sophie. Da de pludselig er alt, Sophie har tilbage i denne verden, er Holly og Messer nødt til at overvinde deres uoverensstemmelser.
Kærlighed kan ødelægge selv det bedste venskab. Kan man godt være venner efter at man har haft et romantisk forhold? Forvenner er lige præcis hvad Oliver (Ashton Kutcher) og Emily (Amanda Peet),bliver efter en kort, men intens affære. Men skæbnen vil, at de kommer til atmøde hinanden over de næste syv år og langsomt opstår der et venskab, hvorOliver og Emily kan tale om alt fra kærester til karriere. Men i løbet af de syv årudvikler deres venskab sig og måske er det en begyndelse til noget andet? Nigel Coles (Calendar Girls, Saving Grace), A Lot Like Love er en moderne ogvirkelig sjov og romantisk komedie om skæbnen og grænsen mellem kærlighedog venskab. Oliver og Emily spilles med stor indlevelse og charme af Ashton Kutcher (The Butterfly Effect) og Amanda Peet (Ni Fod Under).
Som producer på et tv-morgenshow styrer Abby slaget med hård hånd. Men seerne begynder at svigte, og hvad værre er at hendes dominerende facon skræmmer alle fyrene væk. Da hun får machomanden Mike i studiet, vækker han opsigt med sit brutalt ligefremme syn på kønsrolledebatten. Mike ved alt om, hvad mænd vil have, og måske kan han endda hjælpe den kønne kontrolfreak med at score sin lækre nabo?
Tom har det hele, synes han selv. Kvinderne elsker ham, og han svømmer i tilfældig sex. Han har gode drengevenner og et rigtig godt venskab med pigen Hannah. Men da Hannah kommer hjem fra en ferie i Skotland med en kommende ægtemand under armen, så går det op for Tom, at han er forelsket i hende. Det bliver ikke bedre, da Hannah beder ham om at være brudepige.
Carly Whitten er en benhård advokat fra New York med et sæt skrappe regler, når det gælder mænd og forhold. Da hun møder Mark King, åbner hun op og falder for ham. Et spontant besøg til hans hus i Connecticut går dog ikke som forventet. Da Carly banker på døren, er det Marks slåbrokklædte kone, Kate, der åbner. Som den hengivne kone, Kate er, er hun dybt chokeret over, at Mark er hende utro, og Carly er rasende over, at Mark er en gift mand. I stedet for at vende deres vrede mod hinanden allierer Carly og Kate sig imidlertid mod deres fælles fjende, og med hjælp fra Amber, en tredje kvinde fanget i Marks spind af løgne, lægger de en plan, der skal give Mark som fortjent. Og samtidig med at deres strategier bliver mere og mere opfindsomme, vokser båndet imellem de tre kvinder sig stærkere.
Emma og Adam har kendt hinanden i 15 år. Men deres venskab avancerer først til næste niveau, efter Adams kæreste dropper ham for hans egen far. Adam vågner fuld op i Emmas seng, og så er der ellers dømt uforpligtende lagengymnastik på regelmæssig basis. Som travl medicinstuderende ønsker Emma ikke et fast forhold, mens Adam ser mere romantisk på arrangementet.
Tom og Kate Baker er forældre til ikke færre end 12 børn i alle aldre. Da Tom får tilbudt et nyt job i en anden by, må hele familien pakke flyttekasserne. Børnene er dog ikke glade for at skulle flytte væk fra venner og kærester. Samtidig tager Kate på turne for at gøre reklame for sin nye bog, og pludselig må Tom både håndtere et krævende nyt job og en ikke mindre krævende børneflok.
June Havens er en helt almindelig ung kvinde på vej til sin søsters bryllup. Roy Miller er en toptrænet hemmelig agent på flugt fra bevæbnede mænd. Da de to bumper ind i hinanden i lufthavnen, havner June midt i et hæsblæsende eventyr. Snart flyver kuglerne om ørerne på både hende og Roy, men kan June stole på den hemmelighedsfulde agent?
De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.
På en ferie møder Jen sin drømmemand. Tre år senere er Jen og Spencer gift og lever et liv i forstadsidyl. Desværre er der et par ting, som Spencer har glemt at fortælle sin kone. Nemlig, at han er tidligere spion, og at nogen har sat en pris på hans hoved. En dag bliver Spencer indhentet af sin fortid - og pludselig begynder kuglerne at flyve om ørerne på Jen.
Sorte Theresa er både smuk og klog, så det er ikke mærkeligt af hendes far Percy er noget stolt. Glæden er også stor, da Theresa finder sit livs kærlighed ved navn Simon. Glæden blegner dog, da Percy opdager at den udkårne er hvid. Pludselig har faderen en masse at udsætte på den kommende gom, og bedre bliver det ikke af at Simon har en klar tendens til klodsethed, når han er nervøs.
Dusørjægeren Milo får til opgave at finde sin ekskone, journalisten Nicole, der er løsladt mod kaution, men aldrig dukkede op i retten. Han tænker, at det er en let opgave - men han bliver hurtigt mindet om, at hvad angår ham og Nicole, er der aldrig noget der er enkelt. Det viser sig, at Nicole er stukket af for at opklare et mord, der involverer politiet, og snart opdager de begge, at nogen forsøger at gøre dem tavse. Hvis de skal overleve og opklare mordsagen, er de nødt til at arbejde sammen. Noget de har ualmindeligt svært ved!
Da det unge par Tom (ASHTON KUTCHER) og Sarah (BRITTANY MURPHY) vender hjem fra bryllupsrejse til Italien, er de som hund og kat og parate til at gå fra hinanden igen. Hvordan er de nået dertil? Det fortæller denne romantiske komedie i tilbageblik.Tom og Sarah forelsker sig – på tværs af alle odds, og de bliver gift og drager på den helt store romantiske bryllupsrejse til Italien. Her går alt galt. Ulykker og misforståelser på stribe vælter ind over dem, og det hele ender i gensidig mistro og jalousi. Men er kærligheden trods alt stærk nok til at overvinde alle de mange fortrædeligheder og misforståelser?
I det sydlige Florida nyder Ted Brooks sin karriere som tandlæge, et erhverv han var født til, tror han… En solskinsmorgen får han et brev – hvori der står at han har arvet fra sin oprindelige mor som kommer fra Alaska, problemet er bare han vidste ikke han var adopteret! Ted må bare komme til Alaska, for at se hvor han oprindeligt kom fra og få svar på om det egentligt var meningen om han skulle være tandlæge eller eskimo.
Alt var på plads: rig kæreste, lækker bil, bryllup. Men så bliver Elizabeth droppet. Nu har hun ét mål: at slå kløerne i den velhavende og flotte lærervikar Scott. Et par ting står i vejen. Hun er doven og ubehøvlet. Hun drikker og ryger joints. Hun skal konkurrere mod kollegaen Amy og afværge gymnastiklæreren Russell's tilnærmelser. Og så skal hun tjene penge til nye bryster.
En museumsansat er ude efter at narre en rig malerisamler til at købe en falsk Monet og lægger en sindrig plan.
Superstar Eddie Murphy ( The Nutty Professor) slår sig sammen med Owen Wilson (Zoolander, Behind Enemy Lines) på et hyldende morsomt og action-spækket projekt. Famke Janssen (X-Men, GoldenEye) er en ultra-sexet hemmelig agent. Et superkraftigt eksperimental-spionfly bliver stjålet af en ondsindet våbenhandler og skal snart afleveres til internationale terrorister. Den amerikanske regering indkalder den egoistiske boksestjerne (Murphy) til at slutte sig til en rar specialagent (Wilson) på en farlig og tophemmelig opgave for at skaffe flyet tilbage. Forsynet med en masse high tech-dimser og en god portion frækhed kan dette ultimativt umage par måske redde verden - hvis de altså kan enes.
Da den unge Tom Stansfield bliver tilbudt at passe på chefens millionvilla for en aften, ser han sit livs chance for endelig at gøre et seriøst karrieremove OG ikke mindst score chefens hotte datter, Lisa. Men hvad Tom ikke regner med er, at villaen snart er overrendt af flere uventede og påtrængende gæster, der hurtigt får spoleret hans fremtidsplaner...