C.C. Baxter arbejder i et forsikringsselskab og udlåner sin lejlighed til sine kollegers udenomsægteskabelige affærer. Han håber på at blive forfremmet, og lader derfor gerne sin chef Sheldrake fornøje sig i lejligheden. Men Baxter kommer i et stor dilemma, da det viser sig, at chefen har en affære med elevatorpigen Fran, som han selv er forelsket i. Skal han risikere sin forfremmelse til fordel for pigen, han elsker?

Alle verdens monstre bor i Monstropolis. Byen får sin energi fra Scream Heat, der indsamler børns skrig. Imidlertid er børn ikke længere så nemme at skræmme, så Monstropolis står overfor en energikrise. Derfor får den førende fremkalder af skrig, det store blå monster Sully, den krævende opgave at løse problemet. Det bliver ikke nemmere, da hans rivaler Henry J. Waternoose og Randal Boggs også kommer på banen. Og samtidig forvilder barnet Boo sig ned i monstrenes verden. Og er der noget monstrene er bange for, så er det børn.

Mød Clarence, Elvis-fan, kung-fu filmekspert og han sælger tegneserier, mød så Alabama, nybegynder i luderbranchen. De støder sammen i en regn af popcorn i biografen og der opstår umiddelbart sand kærlighed. De gifter sig med det samme, og Clarence giver Alabama en sød morgengave - han nakker hendes alfons! Og får en taske fyldt med kokain med i ved en fejltagelse... Med mafiaen i hælene flygter de i en lyserød cadillac mod Hollywood, hvor en ven af Clarence måske kan skaffe dem af med stofferne. I Hollywood havner de midt i mellem politiet, blodtørstige gangstere og gale bodyguards...

New Yorker manuskriptforfatteren Barton Fink, ankommer i 1941 til Hollywood for at skrive et B-films-manuskript til "wrestling-stjernen" Wallace Beery. Fink flytter ind på et lurvet hotel men rammes snart af skriveblokering. Han opsøges af manden, der bebor naboværelset, den tilsyneladende joviale Charlie Meadows. Meadows repræsenterer "den almindelige mand", som Fink så gerne vil skrive for men dybest set foragter og irriteres af. For at blive hjulpet ud af sin skriveblokering bliver Fink sat i forbindelse med en beundret kollega, Mayhew. Fink opdager, at de fleste af Mayhews manuskripter er skrevet af dennes elskerinde, Audrey.

Kan verdens største og dejligste filmstjerne virkelig forelske sig i en helt almindelig og lidt forvirret boghandler? Ja, hvis hun spilles af Julia Roberts og han af Hugh Grant, og de helt bogstaveligt støder sammen en forårsdag på Portobello Road i Londons Notting Hill kvarter.

Kiksede Ted's drømmedate til skoleballet gik i vasken, da han fik sine ædlere dele i klemme i en lynlås! Nu, 13 år senere, har han indset, at han stadig er forelsket i den smukke Mary, og han hyrer den glatte privatdetektiv Healy til at opspore hende. Detektiven finder Mary i Miami - og falder selv pladask for hende. Han stikker derfor Ted en løgn og sætter alt ind på selv at score hende, men heldigvis er Ted ikke så let at sætte ud af spillet. Han ankommer til Miami med bankende hjerte, men spørgsmålet er, om han kan overvinde sin generthed og denne gang vil slippe heldigere af sted med at bejle til sin drømmepige?

Med den åleglatte Danny Ocean som primus motor genforenes elleve soldaterkammerater fra luftvåbnets 82. regiment. Deres plan er at lave bræk i Las Vegas' fem største kasinoer - på én nat. Alt går som smurt under det frække plyndringstogt, der er timet og tilrettelagt efter alle kunstens regler. Til gengæld får de elleve gentlemanslyngler et problem, når de skal slippe ud af byen med deres bytte.

Det er nytårsaften og første dag på jobbet for en ensom piccolo, derskal forsøge at holde styr på de tolv gæster i det forfaldne Mon Signor Hotel i Los Angeles. Ikke nogen uoverkommelig opgave, vil du nok mene, men du har til gengæld heller ikke mødt de hér gæster endnu. Hvis Ted -for det hedder piccoloen- overlever denne nat, vil han takke sin skaber og få sig et nyt job.