Sophie er en ung pige, som arbejder i sin mors hattemagerforretning. En dag bliver hun forfulgt af nogle skumle banditter, men reddes i sidste øjeblik af en køn, ung mand, som i bogstaveligste forstand flyver af sted med hende. Han er selv jaget af nogle uhyggelige, menneskelignende spøgelsesgopler, der viser sig at arbejde for den onde Ødeheks. Hauru, som han hedder, er en pigeglad og forfængelig troldmand. Uheldigvis har Ødeheksen fået rettet sin lede opmærksomhed mod Sophie og hendes kontakt med rivalen Hauru, så hun tryller i jalousi Sophie om til en meget gammel Sophie. En 90-årig, rynket morlille, som i hvert fald ikke kan charmere den kønne Hauru. Sophie, i sin forheksede skikkelse, forlader nedtrykt byen. På sin vej møder hun fugleskræmslet Kålroe, og sammen finder de frem til Det Levende Slot. Et vandrende, prustende slot, ganske mærkværdigt konstrueret, som Hauru bor i sammen med sin lærling, drengen Markl.

Pigen Anna, der bliver sendt ud på landet, så hun kan komme til hægterne. Her møder hun den blonde ensomme pige Marnie, der deler sine følelser med Anna – og senere også et tragisk mysterium, der sætter dybe spor i Annas personlighed.

Når en maskine, der gør det muligt for terapeuter til at indtaste deres patienters drømme bliver stjålet, bryder helvede løs. Kun en ung kvindelig terapeut kan stoppe det: Paprika.

Egentlig skulle den superseje lastbilchauffør Jack Burton bare samle sin gode vens forlovede op i lufthavnen. Men da pigen bliver kidnappet lige for øjnene af ham, er Jack ikke sen til at kaste sig ud i en hæsblæsende biljagt og et blodigt opgør med en større gruppe asiatere, der bliver anført af en 3000 år gammel troldmand. Men der skal mere til at skræmme Jack.

Året er 1866, stedet er England og dampmaskinen er godt i gang med at revolutionere samfundet. Drengen Eddie er opfinder som sin far og farfar, der begge er rejst væk for at arbejde på et hemmeligt projekt. En dag får Eddie en mystisk pakke fra sin farfar, og snart er drengen dybt involveret i et gigantisk kapløb om morgendagens teknologi.

For mange, mange år siden, da majestætiske ildsprudende drager fløj hen over himlen, levede der en ridder, som ville komme til at møde de mest bemærkelsesværdige skabninger, der nogensinde har eksisteret – ansigt til ansigt, hjerte til hjerte.

Stakkels Obelix er ramt af Amors pil. Han bliver vanvittigt forelsket i den søde Lillefix. Men desværre - Lillefix er allerede forlovet med den flotte Tragicomix. Romerne tager ved en fejltagelse Tragicomix til fange og sender ham til fremmedlegionen. Klædt ud som romere begiver Asterix og Obelix sig afsted for at hjælpe Lillefix. Der bliver kaos, da Asterix og Obelix lader sig hverve til fremmedlegionen. Obelix nægter at modtage ordrer, og det bliver ikke bedre, da Asterix mister sin lille flaske med trylledrik. Vore to venner havner på gladiatorskole, og snart skal de vise den store Cæsar, hvad de har lært...

Tim Allen er tilbage i rollen som Julemanden, eller Scott Calvin som han egentlig hedder. I løbet af de sidste otte år er han blevet alles favorit, ikke mindst hos sine trofaste assistenter som synes han er den bedste Julemand nogensinde. Men ved den kommende jul begynder tingene at spidse til. Hans egen søn Charlie er kommet på årets liste over børn, der ikke har været artige. Desuden skal han finde den rigtige Fru Julemand og gifte sig før juleaften og gør han ikke det, er Julemanden at betragte som afskaffet.