'Before Sunset' er fortsættelse af filmen Before Sunrise (1995). 'Before Sunset' fortsætter ni år efter, at Jesse (Ethan Hawke) og Celine (Julie Delpy) mødte hinanden for første gang i et tog på vej til Wien. Jesse møder Celine igen, denne gang i en parisisk boghandel, og førstnævnte vælger at tilbringe de næste timer sammen med Celine, før han skal flyve tilbage til USA.
Sommeren 1965, Francescas ensformige liv brydes, da fotografen Robert tilfældigt dukker op i hendes liv. Han skal fotografere broerne i Madison County og er faret vild. De bliver tiltrukket af hinanden, og Francesca oplever de 4 lykkeligeste dage i sit liv, mens hendes mand og børn er bortrejst..
Da cowboydukken Woody forsøger at redde pivedyret Wheezy fra at blive solgt på loppemarked, bliver Woody selv kidnappet af en fanatisk legetøjssamler. Rumhelten Buzz Lightyear organiserer straks en storstilet redningsaktion.
Historien tager os tilbage til 70'erne, hvor Gru er barn i en tid, hvor bukser med svaj og disco er et hit. Men Gru er kun optaget af superskurke og specielt The Vicious 6, en gruppe som han drømmer om at blive medlem af. Derfor har Gru udtænkt en plan, så han kan blive en ægte superskurk. Heldigvis, hvis man kan sige det, får han hjælp af sine loyale følgere, de gule, kaosskabende minions. Kevin, Stuart, Bob og Otto – og en nye minion med bøjle – går i gang med at bygge Grus første skurketilholdssted, eksperimenterer med våben og sætte deres første mission i søen.
I 1960'ernes Hongkong flytter forfatteren Chow ind på et hotelværelse. Han lider under mindet om et uforløst kærlighedsforhold og begynder at skrive en science fiction-roman om et tog, der kører mod året 2046, hvor man kan genfinde den tabte tid. På overfladen lever han et ubekymret playboy-liv med mange smukke kvinder. Men Chow kan ikke for alvor give sig hen, for han kan ikke glemme sin store kærlighed.
I den med spænding imødesete Simpson-film må Homer redde verden fra en katastrofe, som han selv har forårsaget. Da den rammer den lille soveby, Springfield, bliver Homer jaget vildt, og han og resten af familien må flygte over hals og hoved. Den miljøkatastrofe, som Homer har afstedkommet, er også et problem for USAs præsident Arnold Schwarzenegger og lederen af EPA (den amerikanske miljøstyrelse), Russ Cargill, som udtænker en djævelsk plan for, hvordan man inddæmmer katastrofen. Med Springfields og hele verdens skæbne på spil må Homer i gang med at redde situationen og dermed få genoprejsning, og tilgivelse fra Marge og resten af familien, som er på opløsningens rand.
Charles er vittig og charmerende. Vennerne omkring ham bliver gift på stribe, men Charles har aldrig turdet binde sig. Han prøver også at holde stand, da han til et bryllup møder den smukke amerikaner Carrie. Faktisk går der en begravelse og tre bryllupper, hvor af det ene desværre er Carrie's, før Charles bliver sikker på, hvem han vil dele sit liv med.
Annie er journalist og lige blevet forlovet med Walter. Ikke desto mindre rejser hun til Seattle for at møde Sam, efter Sams søn i national radio har fortalt om hans kones død, og hvordan han har brug for en ny kvinde i sit liv. Annie beslutter at den kvinde godt kunne være hende - lige indtil hun møder Sam
Swinging London i de glade tressere! Austin Powers er en notorisk skørtejæger, der ernærer sig som modefotograf. Men bag al den hippe mode og de vilde fester, skjuler han sin identitet som tophemmelig agent. Så da hans ærkefjende Dr. Evil lader sig fryse ned, melder Austin Powers sig til at gøre det samme for at vente på hans næste træk. 30 år senere bliver de optøet igen, og møder verden, der er totalt anderledes end den, de forlod. Dr. Evil stjæler atomvåben, og holder en hel verden i skak og truer med total udslettelse. Bare en person kan redde civilisationen fra den sikre undergang: Austin Powers! Og ved hjælp af den super-hotte babe, Vanessa Kensington, nærmer Austin Powers sig stille, men sikkert, Dr. Evils onde magtcentrum.
Da Shreks frø-svigerfar pludselig går bort, begiver Shrek sig ud på endnu et stormfuldt eventyr med Æsel og Den Bestøvlede Kat for at finde den rette arving til tronne. Alle de elskede figurer er tilbage sammen med den magiske, misforståede Merlin, en kejtet Arthur, et enormt opbud af prinsesser og andre overraskende nytilkomne. Ingen kan som Shrek fortælle et eventyr, hvor alle ler lykkeligt til deres dages ende!
Mesterspionen Austin Powers er tilbage i kendt stil med udstående fortænder, lækre, pastelfarvede jakkesæt og en kvindetække, der får James Bond til at ligne en munk. Tilbage er også Powers dødsfjende Dr. Evil, der igen har udtænkt en skummel plan om at overtage verdensherredømmet - og sætte Powers ud af spilllet... Dr. Evil har opfundet en tidmaskine, og med den begiver han sig tilbage til 1969 og stjæler Austin Powers vidtberømte "mojo". Tilbage i nutiden opdager Powers hurtig konsekvensen - han bliver impotent. Sammen med den velproportionerede med agentinde Felicity Shagwell, tager han med den britiske efterretningstjenestes tidsmaskine også tilbage i tiden for at redde trådene ud. Imens pønser Dr. Evil dog på en ny plan: Han vil placere en kæmpe laserkanon på månen og med truslen fra den overtage verdensherredømmet.
Yearrhh! Han er bare SÅ meget tilbage! Det er nu tre lange år siden, at Austin Powers - den internationalt berygtede agent og superstud - har stået ansigt til ansigt med sin arvefjende, Dr. Evil, som han efter så meget besvær fik anbragt, hvor han hører hjemme - nemlig i landets mest sikre fængsel. Austin Powers nyder derfor tilværelsen. Han har endelig mødt den kvinde, han foretrækker vertikalt, snarere end horisontalt og står midt i skulle adles for sine tjenester for Imperiet.
Martin Lawrence er tilbage som FBI agenten Malcolm Turner, og Turners meget hemmelige alter-ego "Big Momma". Men denne gang får Turner selskab af sin teenage-stedsøn Trent, da de går undercover på en pigeskole for udøvende kunst, efter at Trent har været vidne til mord. Optrædende som Big Momma og som den kraftige kvindestuderende Charmaine, må de finde morderen før han finder dem.
Den flinke dyrepasser Griffin er aldrig kommet sig over, at hans hjertenskær, Stephanie, vragede ham på grund af hans lavstatusjob. Fem år efter afslaget får han en chance mere hos drømmepigen og beslutter derfor at forlade sin zoo. Det får dyrene til at råbe vagt i gevær, for de vil nødig miste Griffin. Derfor bryder de tavsheden for at indvi den forbløffede dyrepasser i dyrerigets bedste scoretricks.
Nu bliver det hedt! Alle dine yndlingskarakterer fra nogle af de sjoveste film nogensinde er nemlig samlet i denne vanvittige spoof-film, som er lavet over Judd Apatows hit-komedier. Andy har brug for at score en lækker steg lige nu, fordi han ikke har haft sex i… nogensinde faktisk – og han er ikke den eneste, som er uheldig på den front. Hans lige så liderlige teenage-roommates trænger virkelig også til at få noget, og med hjælp fra deres nørdede kammerat McAnalovin og hans falske ID kan alt ske. Du er sikret hylende morsomt vanvid med denne frække komedie!