Kirsten Dunst spiller Nicole. Hendes far er senator, og de mangler ikke noget, men hendes mor døde, da hun var mindre, og hun kan selvfølgelig ikke lide sin stedmor. Carlos kommer fra latino-ghettoen. Hver dag tager han bussen i to timer for at komme til en god skole. Selv om han kommer fra fattige vilkår, er han opsat på at blive til noget, og hans familie støtter ham. Da Nicole og Carlos møder hinanden og bliver forelskede, er det mere end to verdener, der støder sammen. Det er to skæbner, der er på vej i hver sin retning. Den ene mod toppen, den anden mod afgrunden. Det er selvsagt ikke problemfrit. Bruce Davison (X-Men) spiller Dunsts fader, og scenen, hvor han må bede Carlos om at holde sig fra Nicole, fordi han ved, at hans datter ikke er god nok og vil bringe Carlos i fordærv, er en af filmens bedste.
Ti år er gået, siden slyngveninderne Romy og Michele forlod high school, og nu gruer de for genforeningsfesten, for deres voksenliv er ikke rigtig noget at prale af. Så de beslutter sig for at lyve det bedste, de har lært og tropper op til festen som de styrtende succesrige opfindere af Post-It-blokken!
Den midaldrende playboy Will Keane lader sig sjældent forpligte af de kvinder, han nedlægger - men det ændrer sig, da han møder den sødmefulde, unge Charlotte. Trods den store aldersforskel drages Will og Charlotte uimodståeligt mod hinanden. Men Charlotte har sine helt egne grunde til at tro, at forholdet ikke kan vare ved.
Barbara Novak ankommer til New York i 1962 for at præsentere hendes nye bog til forlaget, men de mandlige redaktører har det ikke godt med temaerne om kvindelig seksuel frigørelse. Men en kvindelig redaktør har en idé til at sælge bogen: par hende op med den kendte scorekarl Catcher Block og se hvad der sker.
Hvis det ikke lige var for den uheldige begivenhed, hvor Lille Kylling kom til at skabe kaos i hele byen, da han kom til at råbe den formastelige sætning: ”Himlen falder ned!”, ja, så ville alt sådan set være meget godt. Det eneste, Lille Kylling ønsker, er, at byens indbyggere kunne glemme denne pinlige hændelse, så han kan komme videre med sit liv. Men da tingene langt om længe begynder at lysne, falder himlen faktisk ned. Nu er himlen måske så meget sagt for det, der falder ned, kommer fra en fremmed verden. Men hvem vil tro ham denne gang? Det er kun hans outsider venner, der tror på ham. Verdens skæbne ligger nu i hænderne på en and, en gris, en fisk og en lille kylling.
Charlie Logan er en succesrig, men problemramt tandlæge i og med, at de kvinder, han bliver kæreste med, altid forelsker sig i den næste mand, de møder. Eftersom han aldrig rigtig har været forelsket i de kvinder, han har været kæreste med, er han stort set uberørt, når de fordufter. Men da rygtet begynder at spredes, at det bringer held i kærlighed at være sammen med Charlie, vokser hans popularitet i den grad, at selv han, en ellers yderst erfaren damernes mand, har svært ved at holde til det. Og det gode held kunne ikke komme på et mere upassende tidspunkt, da Charlie just har mødt sin drømmepige, pingvinpasseren Cam fra den zoologiske have.
Sikke et år på John Hughes High School! Problemerne hober sig op for den smukke nørd, den nøgne udvekslingsstudent, den 90-årige undercover-journalist, de desperate jomfruer og ikke mindst for populære Jake, der vædder på, at han kan forvandle den grimme/pæne pige Janey til skoleballets dronning. Desværre for Jake har hans onde søster Catherine og cheerleader-bitchen Priscilla helt andre planer... Skolens fodboldhold har aldrig været værre, midt i en engelsktime sker en totalt ulækker toilet-eksplosion og politiet bliver tilkaldt efter en rørende Aerosmith serenade.
Berke troede at hans sidste år i high school ville blive genialt. Han kom sammen med ”the girl of his dreams”, Allison, som han havde været varm på siden de gik med ble. Det virkede som et perfekt forhold, skolens ideelle par. Berke følte, at det for første gang i hans liv kørte for ham, men der tog han grueligt fejl. I Berke’s øjne var de Antonio og Kleopatra, Hepburn & Tracy, Romeo og Julie, men i Allison’s øjne var det simpelthen ovre..
Familien Fizpatrick er af irsk afstamning, katolske, rebelske og krakilske. Siden de var små, har faderen konstant løst sønnernes uenigheder ved at lade dem bokse i baghaven. Nu er de voksne, men til trods for deres forskellige karrierevalg er de stadig lige konkurrerende over for hinanden. Mickey er efter en brudt forlovelse blevet taxachauffør, mens Francis tjener bunker af penge på Wall Street. En dag svæver den smukke Hope ind i Mickeys taxa, og som det tit kan ske, når taxameteret kører, gifter de sig 24 timer senere. Francis, der udadtil lever et perfekt liv, er gift med den smukke Renee, men har også en seriøs affære med Mickeys eks-forlovede, Heather. Hun har en succesrig karriere, men Mickey fandt i sin tid ud af, at hun finansierede sin collegeuddannelse ved at tage sig rigtig, rigtig pænt af ældre gentlemen med kontoen i orden.
Syv fyre laver et væddemål: Den sidste, der bliver gift, vinder alle deres fællesinvesterede penge. Syv år senere er kun Michael og Kyle ungkarle, og i mellemtiden har investeringen vokset sig stor. Michael har tabt en formue i Las Vegas og begynder derfor at lege Karsten Giftekniv for at få afsat Kyle
Nick Vanderpark, som har tjent zillioner på at opfinde Vapoorize - et mirakelmiddel til at fjerne hundelorte - har uden sammenligning Los Angeles' mærkeligste hjem. Det er et helt palads, udstyret med alt lige fra bowlingbaner, hestestalde og vinmarker til karruseller - og det er ved at få hans nabo Tim Dingman til at gå ud af sit gode skind! Ikke mindst fordi Tim også kunne have tjent styrtende med penge, hvis bare han havde investeret, da han havde chancen. Så da Tim mister sit job, og hans kone forlader ham, går han til den eneste, der kan hjælpe ham - The J-Man, en tosset og fordrukken hippie med en tosset plan til enhver lejlighed. Envy er en sort komedie om en almindelig mand, der lader succesen stige sig til hovedet - hans nabos succes altså!
Direktøren for Universal i Hong Kong sender sin søn (Hua Chung) til Danmark for at forhandle en kontrakt. Tre danske virksomheder kæmper om kontrakten - den ene ledes med høj cigarføring af Ole Søltoft. De håber alle at vinde sønnens gunst ved at lokke med en laber larve. Den første pige på sengekanten (Ulla Jessen) gør dog den unge, uerfarne mand nervøs ved at smide tøjet for hurtigt. Han falder i stedet for blonde Ann-Charlotte (Birte Tove), som er anderledes afslappet. Hans hjerte knuses imidlertid, da hun viser sig at indspille pornofilm med en hård banan (Poul Glargaard)! Hun er en frigjort dansk pige, der ikke vil binde sig - han drømmer derimod om ægteskab i Hong Kong. Rigere på livserfaring kaster han sig ud i Københavns søde natteliv...