Throne of Blood er baseret på Shakespeares skuespil Macbeth, men den er så meget mere end bare en almindelig adaptation af det berømte stykke. Historien udspiller sig i Japan under samuraiernes storhedstid. Vi følger en hærleder, som på grund sin kones magtbegær lader sig overtale til at myrde lederen af den selvsamme klan, som han er medlem af. Den slags forræderi betaler sig sjældent, så der går ikke lang tid, før klanens øvrige divisioner rejser sig mod ham, og det hele bliver en kamp om, hvem der nu skal besidde tronen og bestyre klanen.
England i starten af 1400-tallet. Kong Henry IV er skuffet over sin søn, kronprins Hal, der mest går op i at drikke og more sig med den storpralende svirebror John Falstaff. Da tronen trues af et oprør, beslutter Hal at genvinde sin fars tillid ved at bevise sit værd i kamp. Men for at blive konge må Hal også slå hånden af sine gamle venner - deriblandt Falstaff.
Den unge, karismatiske kong Henry V drager i krig for at lægge Frankrig under det engelske imperiums fødder. Han tvinges til at kæmpe mod både sine egne soldaters svigtende moral og sin egen indre tvivl, inden de støder sammen med fjenden i Agincourt. I vedholdende øsende regnvejr og mod en hær, der er seks gange større...
Mike (River Phoenix) er en stille fyr, som blev forladt af sin mor som barn. Han lider af narkolepsi og er desuden homoseksuel. Han er forelsket i Scott (Keanu Reeves), der lever på gaden i protest mod sin velhavende familie, men som iøvrigt hævder, at han ikke er bøsse. Sammen drager de af sted for at opsøge Mikes mor, og undervejs på rejsen, som går fra Seattle til Idaho og videre til Italien, møder de en smuk ung pige, som de samler op.
I et par måneder i sommeren 1940 raser en luftkrig over England. Tyskerne har fire gange så mange fly, og briterne mangler piloter. Det er en ulige kamp. Briterne har desperat brug for et mirakel og får det fra en helt uventet kant. "Aldrig har så mange skyldt så få så meget", udbrød Churchill efter den britiske sejr over Tyskland i luftkrigen over England.
Kong George III har regeret England i næsten 30 år, da noget tyder på, at han er ved at blive gal og en politisk magtkamp starter. Kongens søn, Prinsen af Wales, prøver på at få erklæret faren utilregnelig for selv at få magten i landet. Han nægter sin mor, Dronning Charlotte, adgang til faren, der holdes i isolation overladt til uduelige læger med latterligt gammeldags behandlingsmetoder. Prinsen forbereder sin kroning, men dronningens hofdame, Lady Pembroke, tager affære og skaffer kongen en ny læge, Dr. Willis. Kong Georges tilstand bedres, og snart er han i stand til at genoptage regeringen af landet. Eller er han?
I midten af 1800-tallet fostrer gentlemantyven Edward Pierce en storstilet plan. Han vil begå historiens første og største røveri fra et kørende tog.