Journalisten Mikael Blomkvist kommer på sporet af en rystende sag om sexhandel med kvinder. En historie, der pludselig overskygges af et koldblodigt dobbeltmord. Samtidig vender Lisbeth Salander tilbage til Sverige efter længere tid i udlandet. Da hun sættes i forbindelse med et bestialsk rovmord, beslutter hun én gang for alle at straffe dem, der har gjort hende fortræd.

Otte måneder efter at en ukendt morder skar hovedet af en turist, ankommer den unge Jennifer Corvino til Schweiz for at blive indlogeret på sin nye privatskole. Da Jennifer går i søvne og bliver vidne til et nyt mord, flygter hun ind i skoven. Hun farer vild og møder en entomolog, der opdager, at hun besidder en særlig evne. Hun kan kommunikere med insekter. Måske kan Jennifers unikke egenskaber hjælpe hende med at løse mordgåden.

Kriminalbetjent Sergent Johnson har været ansat hos den britiske politistyrke i 20 år. Gennem årene har de talrige mord, voldtægter og anden alvorlig kriminalitet har sat sine spor på hans sjæl. Hans vrede og aggressioner har været undertrykt i årevis, men under et forhør af den mistænkte Baxter kommer de pludselig op til overfladen. Under forhøret overfalder Johnson Baxter på yderst voldsom vis og afslører derved, at hans egen psykiske tilstand sikkert er i lige så ilde stand, som de forbrydere, han i årevis har bekæmpet.

Lucas - enhver bankbestyrers mareridt - har netop afsonet sin dom for utallige bankrøverier. Straks han er løsladt styrer han mod den nærmeste bank, dog for at sætte penge ind denne gang. Efter en årrække bag tremmer har han besluttet at leve et mere fredfyldt liv. Mens Lucas tålmodigt venter på at få afleveret sine surt sammensparede skillinger fra årene i skyggen, bliver banken udsat for et desperat og fuldstændig vanvittigt røveriforsøg. For første gang i sit liv er Lucas uskyldig, men hvem tror på det?! Før han ved af det er han atter på flugt - denne gang er han dog ikke alene.

Østtimor, 1975. Indonesien er på vej til at invadere landet og fem journalister fra australsk TV udstationerer sig i grænsebyen Balibo. Da de forsvinder under uklare omstændigheder, rejser krigskorrespondenten Roger East til stedet for at finde ud af, hvad der er sket. Dette bliver optakten til en strid som både Indonesiens og Australiens regering prøver at skjule i årtier...

Down handler om Millenium-bygningen, en stor turistatraktion, hvor 15.000 arbejder. Elevatorene begynder at opføre sig underligt, og da dødsfaldene hober sig op, må reparatøren sande, at et rutinejob er blevet et uhyggeligt mareridt...

En tidligere militær eneboer, der bor i bjergene i Frankrig for at undslippe en traumatisk fortid, jages af dem, hvis liv han har ødelagt.