John Cusack og Ray Liotta forsøger at redde sig selv og otte andre ud af en dødsfælde i form af et motel, et sted i USA, en mørk nat under et frygteligt skybrud. En efter en synes de at være udvalgt til at dø. Hvem myrder i denne forgård til Helvede? Og hvorfor? Alle har de en fortid, alle bærer de på en hemmelighed...
Bill Lee arbejder med at udrydde skadedyr og kryb. Om dagen bruger han insektgiften til at dræbe kakerlakker, og om aftenen indtager han samme gift sammen med sin kone for at blive høj. I en vanvittig ulykke kommer Lee til at skyde sin kone i hovedet, hvilket får ham til at dykke lige ned i en verden af stoffer, paranoia og hallucinationer. Konstant forfulgt af spioner, skrivemaskiner og kæmpeinsekter jager Lee rundt efter svaret på sin egen gåde.
Indbyggerne i den lille australske by Kiewarra er afhængige af regn, men har de sidste to år levet i tørke. En dag bukker Luke Hadler, en af de lokale bønder, tilsyneladende under for presset og skyder sin familie og sig selv. Omstændighederne omkring familien Hadlers død viser sig at være mere mystiske end som så. Da politibetjenten Aaron Falk vender tilbage til barndomsbyen for at deltage i begravelsen, drages han ind i efterforskningen. Og i en gammel sag fra fortiden.
Pizzabudet Daniel sadler om til taxichauffør, men hans svaghed for høje hastigheder og foragt for autoriteter bringer ham hurtig i knibe. For ikke at miste sin taxilicens efter en hastighedovertrædelse bliver han nødt til at arbejde som chauffør for en kørkorteløs detektiv i jagten på en bande tyske bankrøvere. Sammen med kæresten Lilly og en masse pizzabude forfølger han røverne og kaster sig ud i vilde biljagter.
Da en kongresmands datter kidnappes, bliver politimanden Alex Cross mod sin vilje draget ind i sagen. Han er ved at komme sig over sin makkers død, men da kidnapperen selv ringer Alex op, er han nødt til at tage affære. Kongressamndens datter går ellers på en speciel skole, hvor hun er beskyttet af Secret Service. De kan dog ikke stille noget op da en af lærerne viser sig at være undercover-psykopat, og kaster sin vrede på pigen. Læreren kidnapper hende, og drager selv Alex Cross (Morgan Freeman) ind i sagen. Han er dog ikke alene på den. Han får - igen mod sin vilje - følgeskab af en kvindelig kollega, som føler sig ansvarlig for kidnapningen. Så nu er de to medvirkende, i det der snart bliver en kattens leg med musen.
Julian Kay er på jagt efter nogen at behage. Han er drenget og sensuel, taler fem-seks sprog og fungerer lige så godt som chauffør for velhavende midaldrende damer som oversætter/ledsager for direktørens ensomme hustru. Han er den amerikanske gigolo. Men Julians livsstil viser sig pludselig at være dødelig da en af hans klienter myrdes, og Julian er den hovedmistænkte. Richard Gere er inciterende i rollen som Julian i dette tjekkede, erotisk ladede drama fra Paul Schrader (Light Sleeper, Cat People). Med Lauren Hutton.
Den legendariske New York politimand Eddie Flemming tvinges under opklaringen af et bestialsk dobbeltmord til at få hjælp af den unge brandinspektør Jordy Warsaw. Sammen kommer de på sporet af to gale, videofilmende østeuropæere, der er på en dræbende sightseeing i Guds eget land – og de har en plan, der er så vanvittig, at den faktisk godt kan lykkes. De lukrerer simpelt hen på det juridiske spørgsmål om, hvor gal man rent faktisk kan bevises af være i et givet gerningsøjeblik… Og svaret er som deres handlinger: skræmmende!
En belgisk forbryder, der er eftersøgt over hele Europa er i Marseilles politis varetægt. Polititet skal blot holde ham under opsyn i nogle få timer inden han skal med et fly til Congo. Men Émilien bliver narret af forbryderen til at løslade ham. Émilien bliver sparket ud af politikorpset for denne kæmpe fadæse. Men endnu engang træder hans super fartglade ven Daniel til og hjælper Émilien. Så går den vilde jagt....forbryderen skal fanges!
En helt almindelig newyorker bliver nødt til at flygte til Paris, efter at hans kæreste er blevet myrdet af dem bulgarske mafia. Tre år senere ser han en kvinde på film, som ligner hende. Han tager til Los Angeles i håb om at finde svar, men havner igen i mafiaens skudlinje.
Da en af oberst Chappy Sinclairs bedste piloter omkommer under en rutineflyvning, tror han ikke på, at det var en ulykke og begynder derfor at undersøge sagen. Under efterforskningen støder han på en narkoorganisation i Peru, og til trods for at Chappy selv bliver mistænkt for at være narkohandler, giver han ikke op så let. Han begiver sig i stedet på jagt efter de skyldige sammen med tre krigsveteraner .