Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.
Menneskemaskinen Terminator bliver fra fremtiden sendt tilbage til vor tid for at beskytte den tiårige John Connor, som engang skal redde menneskeheden fra at blive udryddet af maskiner. Men Terminator er oppe imod en formidabel modstander, nemlig den sofistikerede dræbermaskine T-1000, der kan forvandle sig til hvad som helst.
Jorden er truet af Det Onde. Et ildhav af en mørkets planet vil udslette alt liv i universet, herunder vor grønne planet. Heldigvis har vi i det 23. årh. en vis Korben Dallas. Han vil gerne redde jorden. Så det gælder om at finde de fire elementer og lade deres energier mødes i det Femte Element. Hun hedder Leeloo og er perfekt. Så der bliver også tid til lidt kærlighed.
The Gray Man handler om en af CIAs mest talentfulde lejemordere og agenter, Sierra Six (Ryan Gosling), som pludselig får en målskive på ryggen, da han opdager mørke hemmeligheder indenfor den organisation, han har givet sit liv til. Den notoriske lejemorder Lloyd Hansen (Chris Evans) bliver sat på opgaven at nedlægge Sierra Six - lad macho-kampen begynde!
Lenny Nero lever af at sælge "clips" - illegale virtual reality-optagelser af virkelige hændelser set gennem andres øjne. Sex, romantik, spænding - det er præcis som at opleve det selv. Året er 1999, og Los Angeles er præget af paranoia og nervøs energi op til årtusindskiftet. Og da Lenny får et kontroversielt og grusomt clip i hånden, leder det til en hemmelighed, der kan sætte hele byen i brand.
En nat i byen med gutterne forvandler sig til en kamp på liv og død, da fire unge mænd tager den forkerte frakørsel på motorvejen. De kommer ind i et mørkt og skræmmende kvarter, hvor alle fremmede er fjender, og hvor ikke engang politiet tør komme. Her bliver de vidner til et uhyggeligt bandemord, og den psykopatiske bandeleder påbegynder nu en brutal katten-efter-musen jagt på de fire venner, hvis venskab, loyalitet og mod sættes på en prøve.
Tre strippere på jagt efter spænding møder et ungt par ude i ørkenen. Efter de har dræbt kæresten, tager de pigen som gidsel, og begynder at lægge planer mod en gammel mand og hans to sønner, som eftersigende gemmer en stor sum penge, i deres hus i ørkenens. De tager til huset og prøver at forføre de tre mænd, men hvad de ikke ved er at den gamle mand selv har planer.
Det er mørke tider for mennesket. 'Skynet' overvåger alt, og har igen sporet den nu 21-årige John Connor. De jager ham med en cyborg T-X; En blond babe, endnu hurtigere og mere intelligent og udholdende, end nogen cyborg overmagten tidligere har sendt tilbage i tiden. Skabt til ekstreme krigshandlinger, er "hun" kodet til at udslette liv på Jord. Modstandsstyrken har stadig een Terminator - heldigvis...
To umage individer slår sig sammen for at stoppe den onde Chariman Drek og derved afholde ham fra at ødelægge en planet. Sammen med et hold kaldet The Galactic Rangers forsøger Ratchet og Clank at redde galaksen.
Nytårsaften bliver den gigantiske luksusliner Poseidon ramt af en flodbølge af de store og vender bunden i vejret. En lille gruppe overlevende bliver fanger dybt inde i skibet og må arbejde sammen for at slippe ud af skibsvraget, der langsomt fyldes med vand. Opgaven gøres ikke lettere af, at alt er smadret og vendt på hovedet.