Nelson (Kiefer Sutherland) er en ung lægestuderende med en brændende interesse for, hvad der venter os efter døden. Hvis han skal følge statistikken, er der mindst 50 år til, han opdager det. Det synes han er for lang tid. Sammen med nogle af sine medstuderende beslutter han sig for under kontrollerede former at sætte sit hjerte i stå for senere at genoplive det. Nelson og hans venner vil opleve, at nogle grænser ikke skal krydses mere end én gang.

De færreste er nok klar over, at den sande ordensmagt i dagens Manhattan udgøres af troldmesteren Balthazar Blake, der holder sin ærkefjende, Maxim Horvath, i ave med magi. Men Blake har efterhånden svært ved at klare jobbet alene, og derfor rekrutterer han den nørdede studerende Dave som sin lærling. Efter et lynkursus i troldkunst er Dave klar til at møde sit livs største udfordring.

Hvis du ikke mener, at for tidlig sædafgang, højlydt kropsudluftning, sexfiksering, ølmanddomsprøver og bryster (nøgne, store - eller gerne endnu større) er helt naturlige emner i enhver ordentlig useriøs film, så skal du bare fortsætte med at samle på S-togs billetter fra mellemkrigstidens London - eller sy løs på dit brølende-kronhjort-ved-søen korsstingsbroderi. Going Greek er også kendt under titlen Jerk Off.