Den aldrende Pike og en flok andre fredløse tager til Mexico efter et mislykket røveri mod et jernbaneselskab. De bliver forfulgt af Pikes tidligere kompagnon Deke, der nu arbejder for jernbanebaronen Harrigan for at undgå en fængselsdom. I Mexico laver Pike et våbenrøveri for general Mapache, men bliver snart trængt op i en krog af Deke på den ene side og generalen på den anden uden tilsyneladende at have nogen udvej.

Selvom sydstaterne har tabt krigen nægter Josey Wales at overgive sig og bliver erklæret lovløs. Han flygter sydpå med det amerikanske kavaleri lige i hælene. Selvom Josey helst vil være i fred, får han efterhånden følgeskab af en høvding, en sød pige og hendes bedstemor. Sammen forsøger de at skabe et nyt liv, men fortiden truer med at indhente Josey.

Den aldrende revolvermand Cole Thornton og den fordrukne sherif J.P. Harrah tager kampen op med den lokale kvægkonge og dennes håndgangne mænd.

Rachel Zachary, født af indianere, men hemmeligt adopteret af hvide, bliver målet for lovløs racisme og brutalitet, da hendes sande oprindelse bliver kendt. Indianerne vil have hende tilbage, og de lokale hvide ønsker hende død. Hendes eneste håb om overlevelse er en mand, som må kæmpe sit livs frygteligste kamp for at redde den kvinde, som han elsker.

Det ser sort ud for de knap 200 texanere, der har forskanset sig i fortet Alamo under den texanske revolution i 1835. Uden for murene står tusindvis af mexicanske soldater under personlig ledelse af diktatoren general Santa Ana. Alligevel holder de gæve oprørere humøret højt, mens den amerikanske general Sam Houston forsøger at samle en hær til et modangreb.

Dr. Sullivan Travis - en stenrig gynækolog fra Dallas med nogle af landets fineste kvinder som patienter - ser pludseligt livet fra en helt ny vinkel, da hans kone får et nervesammenbrud og indlægges på et psykiatrisk hospital.