To betjente bliver hver især svigtet af deres kærester og lukker sig inde med et nærmest rituelt vemod. Betjent #223 køber al den dåseananas (ekskærestens yndlingsfrugt), der har sidste salgsdato den 1. maj (hendes fødselsdag). Betjent #663 henter hver aften en bestemt salat til sin stewardesse-kæreste, indtil ejeren af fastfood-restauranten overtaler ham til at variere menuen. To dage senere afleverer hun afskedsbrev ved serveringsdisken. Hvad nu? 'Chungking Express' er en sørgmodig, skæv, vittig og varm fortælling om tilfældighed og mønstre i en storby.

Charlie Croker er netop blevet løsladt fra fængslet, men har ikke i sinde at få sig et 9 til 5 job. Han har i stedet en fabelagtig plan om et storslået røveri. Med hjælp fra den kriminelle mastermind, Mr. Bridger, og en lille bande uregerlige tyveknægte lykkes det Charlie at snuppe $4.000.000 i guldbarrer lige for næsen af politiet i Torino. Men med både strømerne og den italienske mafia i hælene må Charlie snart indse, at selv om selve røveriet var barnemad, er det straks langt sværere at slippe væk med guldet i live!

Will er ved at blive skilt, da hans tiårige datter Maya begynder at udspørge ham om hans liv, før han blev gift. Maya vil vide alt om, hvordan hendes far og mor mødtes og forelskede sig. Så Will begynder at fortælle hende om de tre vigtigste kvinder i sit liv. Men han laver om på deres navne, så Maya først til allersidst finder ud af, hvem af de tre kvinder, der er hendes mor.

Bill Murray-fans er nødt til at stå på denne komedie, hvori deres helt klæder sig ud som en klovn og spadserer ind i en bank i New York for at stjæle penge. Ingen tager ham alvorligt i starten, men med hjælp fra sine venner slipper han afsted med en større sum uden de store anstrengelser. Problemerne kommer først bagefter, da det viser sig lige så svært for bankrøverne at slippe ud af den pulserende storby, som det var for Odysseus at vende hjem til Ithaka.

Julefilmen Elf handler om Buddy, der er opvokset på Nordpolen som nisse-adoptivsøn, men rejser til New York for at finde sin biologiske menneskefar. Denne viser sig at være en fortravlet og arbejdsliderlig forlægger, som ikke ved, hvad ægte familiesamvær er for noget. Det får Buddy dog snart gjort noget ved.

Charlie er en af New Yorks nålestribede kontormænd, der en fredag middag er nede på dineren på hjørnet for at få sin frokost. Ved et tilfælde støder han ind i den frimodige Lulu, der lover ham et lift tilbage på arbejdet. Men i stedet lokker hun ham med til nabostaten New Jersey, hvor hun på et motelværelse lænker ham til sengen, for derefter at forføre ham. Charlie opfører sig i starten som en hund i et spil kegler, men han falder dog hurtigt for Lulu og hendes erotiske udstråling. Charlie beslutter sig for at tilbringe resten af weekenden sammen med Lulu, og det bringer de to til Pennsylvania, hvor Lulu skal deltage i en gensynsfest på hendes gamle high school. Men her indhenter virkeligheden parret, da Lulus gamle kæreste Ray også dukker op og kræver hende tilbage. Nu må Charlie til at kæmpe for sin nyvundne kærlighed.

Denne noget gale kærlighedshistorie handler om to engle, der får til opgave at bevise kærlighedens magt ved at pare et umage jordisk par sammen, nemlig den søde og noget naive rengøringsassistent og den jernhårde rigmandsdatter. Resultatet bliver både romantisk og underholdende.

Advokaten Peter Sanderson lever et stilfærdigt liv, men har svært ved at finde melodien som alenefar efter sin skilsmisse. Via nettet møder han Lawyer-Girl, og da de mødes, viser hun sig at være en sort kvinde ved navn Charlene, der er på flugt efter at være dømt for væbnet røveri. Det var unægtelig ikke hvad Peter havde drømt om, men Charlene er ikke en kvinde man siger nej til.

Ved en fejltagelse kommer to småkriminelle skrottyve, en far og hans søn, til at stjæle det forkerte maleri fra et museum. Det viser sig at være det eneste ægte Rembrandt-maleri, der eksisterer i Danmark, og nu er helvede løs. Hvad gør man så, når familieforholdet langsomt krakelerer, og man i øvrigt har Interpol, det danske politi og hele den danske underverden lige i hælene. Og hvem var i øvrigt ham Rembrandt?

Brian og Charlie arbejder for en gangster. Da chefen finder ud af, at de vil "forlade", sætter han dem i stand til at blive dræbt, efter at de hjælper med at berøve de lokale triader deres overskud fra narkohandel. B&C beslutter at stjæle pengene til sig selv, men da deres flugt ikke går efter planen, må de søge tilflugt på en nonners lærerskole.