I en af Paris' fineste restauranter bor Remy, en ambitiøs rotte, der, til forskel fra andre rotter, hader skrald. Næ, Remy drømmer i stedet om at blive en berømt fransk stjernekok, så han er splittet mellem familiens forventninger med at leve et liv i kloakkerne og at følge sin egen drøm. Da han møder kokkedrengen Linguini, begynder en række ting at ske, som fuldkommen vender op og ned på hele Paris! Ratatouille er en festlig film for hele familien! Ingredienserne i denne suveræne udgave, er masser af humor og fantastisk animation, krydret med en skøn historie og herlige figurer!

Modesto, Californien, 1962. En flok venner mødes, natten før de skal i gang med næste kapitel af deres liv. Den intelligente Curt er i tvivl om, hvorvidt det er en god ide at gå på universitetet, mens den nørdede Terry har en date med blondinen Debbie. Steve er bekymret for fremtiden med sin kæreste Laurie, mens Paul forbereder sig på et væddeløb. Natten igennem lytter de til den lokale dj, mens morgendagen truer.

Den afdankede universitetsprofessor Grady Tripp går en kaotisk weekend i møde. Hans elskerinde fortæller ham, at hun er gravid. Hans forlægger er i byen for at få den roman, han skulle have afleveret for måneder siden. En af hans elever har problemer og flytter ind hos ham. Og så lider han af svimmelhedsanfald og blackouts, og hans bil er blevet stjålet.

Fransk politis cementhoved nr. 1, inspektør Clouseau, får til opgave at finde 'Den lyserøde Panter', en kostbar diamant, der er stjålet fra en mellemøstlig stat. Clouseau går til opgaven med en iver, der ikke helt står mål med hans evner.

En uheldig indbrudstyv, der havde tænkt sig at lave årets sidste bræk juleaften bliver i stedet involveret i en temmelig utålelig families kaotiske julefest. Det er næsten værre end fængslet.

Charlie er en af New Yorks nålestribede kontormænd, der en fredag middag er nede på dineren på hjørnet for at få sin frokost. Ved et tilfælde støder han ind i den frimodige Lulu, der lover ham et lift tilbage på arbejdet. Men i stedet lokker hun ham med til nabostaten New Jersey, hvor hun på et motelværelse lænker ham til sengen, for derefter at forføre ham. Charlie opfører sig i starten som en hund i et spil kegler, men han falder dog hurtigt for Lulu og hendes erotiske udstråling. Charlie beslutter sig for at tilbringe resten af weekenden sammen med Lulu, og det bringer de to til Pennsylvania, hvor Lulu skal deltage i en gensynsfest på hendes gamle high school. Men her indhenter virkeligheden parret, da Lulus gamle kæreste Ray også dukker op og kræver hende tilbage. Nu må Charlie til at kæmpe for sin nyvundne kærlighed.

For to år siden lykkedes det lige akkurat den hurtigtsnakkende, smarte juveltyv Miles Logan at redde livet, da han under et stort diamantkup blev snydt af sine makkere. Dengang nåede han at gemme en diamant til 20 millioner dollars i en luftkanal i en ufærdig bygning. Efter at have siddet i fængsel er Miles nu tilbage for at skaffe diamanten. Bygningen er færdig - det er en politistation. Nu må Miles udgive sig for politimand for at få sit bytte...

Buck Yuan den kiksede, dagdrømmende sælger, som efter at have forpurret et bankrøveri bliver kontaktet af en privatdetektiv, der fortæller ham, at han måske er den fortabte søn af en rig koreansk forretningsmand. Snart er han på vej ud på de eventyr, han drømte om.

Ved en fejltagelse kommer to småkriminelle skrottyve, en far og hans søn, til at stjæle det forkerte maleri fra et museum. Det viser sig at være det eneste ægte Rembrandt-maleri, der eksisterer i Danmark, og nu er helvede løs. Hvad gør man så, når familieforholdet langsomt krakelerer, og man i øvrigt har Interpol, det danske politi og hele den danske underverden lige i hælene. Og hvem var i øvrigt ham Rembrandt?

En genert bankfunktionær bestiller en russisk postordrebrud og oplever, at hans liv bliver vendt på hovedet.

I sin toptunede bil er Belle Williams New Yoks hurtigste taxachauffør. Hun drømmer om et liv på racerbanen, da strømeren Washburn prajer hendes taxi. Washburn er en katastrofe bag et ret og har fået taget sit kørekort, men det skal ikke hindre ham i af fange en gruppe labre brasilianske bankrøvere. Det eneste han mangler er bare en rigtig god chauffør.