Guido kører ind i en lille italiensk by i en by med defekte bremser og fortsætter i hæsblæsende tempo. Han svøber den smukke Dora i sin drømmeverden, og sammen får de sønnen Giosué. Men krigen truer. Og den lille familie sendes i koncentrationslejr. Men på fantasien og humorens vinger kan man svæve næsten helt hen til håbet.

I sommeren 1900 fødes to drenge i en frugtbar italiensk landbrugsregion. Den ene, Alfredo (Robert De Niro), vokser op i en velhavende familie, og den anden, Olmo (Gérard Depardieu), er søn af en fattig landarbejder. Hele det italienske samfund er i opbrud, og vi befinder os i perioden mellem feudalismens ophør og både fascismens og socialismens fødsel. Selv om de to drenge kommer fra vidt forskellige kår, er de nærmest uadskillelige i drengeårene, hvor de prøver alle grænser af - fra mod til kvinder. Men der kommer også en tid, hvor de bliver nødt til at tage slægternes tunge ansvar på deres skuldre.

I 1930'ernes England forelsker den unge overklassepige Cecilia Tallis og husholderskens søn Robbie sig i hinanden. Men der bliver vendt op og ned på deres liv, da Cecilia's 13-årige lillesøster bliver vidne til en hændelse, som hun fejlfortolker. Den unge piges fantasi løber af med hende, og det får hende til at fortælle en løgn, som får skæbnesvangre følger for dem alle tre.

Fire nordafrikanske unge mænd melder sig i 1943 under de franske faner i kampen mod nazisme og med håb om en fremtid i frihed, men mødes trods heltemodig indsats med fornedrelse og forskelsbehandling.