Den hårdkogte Los Angeles-detektiv Lew Harper er i pengebekneb, så han siger ja til at finde den rige Elaine Sampsons forsvundne ægtemand. Det lyder som en simpel sag, men snart stifter Harper grundigt bekendtskab med underholdningshovedstadens mørkere sider.

En korrupt enhed i de amerikanske specialstyrker har planer om at smugle heroin til en værdi af 35 mio. dollars ind i USA, og den eneste, der kan stoppe dem, er grænsevagten Jack Robideaux, en tidligere kriminalbetjent med en skjult agenda. Jack bekæmper selvmordsbombere, torturgale sadister og forræderiske statsansatte på begge sider af grænsen, og han viser ingen nåde, da han ene mand sætter sig for at destruere narkokartellet i denne hæsblæsende action thriller.