Er du parat til en gysende sjov tegnefilm i spillefilmslængde? Scooby-Doo, Shaggy, Velma, Daphne og Fred går sammen for at løse det mest skræmmende mysterium til dags dato. De tager til en ø, hvor der skulle være et piratspøgelse. Men det viser sig ikke at være det eneste, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dem. På øen findes nemlig zombier, og nogle kattelignende væsner. Lige som det ser mest uhyggeligt ud, redder Scooby-Doo og Shaggy dagen med lidt hjælp fra zombierne, som viser sig ikke at være så farlige alligevel…
Året er 1985 og en atomkrig mellem USA og USSR truer. Næsten alle superheltene er blevet tvunget til at lægge kostumerne, men da en eks-helt dør under mystiske omstændigheder, beslutter superhelten Rorshach at undersøge sagen. Flere af hans maskerede kolleger vender tilbage fra pensionist livet for at hjælpe. Undervejs afslører de et grueligt komplot, og så er der atter brug for superheltene.
Poindexter og hans familie har ingen penge. Men hans kammerat har en plan, der kan skaffe dem de manglende penge. For den forhadte ejer af en stor skummel villa i udkanten af byen, har en uvurderlig møntsamling. Sammen bryder de ind i villaen - og møder grufulde, navnløse rædsler. For værten og hans kone har i årevis pint og holdt udkyldige børn indespærret i kælderen og forvandlet dem til grådige uhyrer i menneskeskikkelser.
Jake Lo bliver forfulgt af smuglere, gangstere og sleske regeringsagenter efter at have været vidne til et overlagt mafia-mord. Da vidnebeskyttelses-programmet ikke kan beskytte ham længere, må Jake bruge sit sidste våben - hans hænder. Fast besluttet på at overleve, udfordrer han Chicagos stridende narkobander med assistance af en enkelt politimand og hans partner.
I en famile med flere generationer af betjente fra the New York City Police Department opdager faderen, sønnerne og svogerne pludselig, at de står på forskellige sider i en beskidt sag om korruption indenfor politiets egne rækker.
Diana er et levende billede på den ærkeamerikanske forstadsfrue. Hun lever et tilsyneladende pletfrit liv med en mand, som er professor, og en lille datter. Da femtenårs-dagen for et tragisk skuddrama på hendes high school nærmer sig, begynder Diana at sætte spørgsmålstegn ved sit liv og endda også sin egen forstand. I tilbageblik er Diana og hendes veninde Maureen livlige elever, som fantaserer om drenge, pjækkeri og om at forlade den slumrende forstad, så snart de er færdige med skolen. Dog bliver venskabet anstrengt i tiden op til den skæbnesvangre dag, hvor en dreng skyder løs på skolen og Maureen er blandt de dræbte. I nutiden hjemsøges Diana af minderne og et mysterium afsløres bid for bid.
Den tidligere special forces Oberst, Dale Murphy, har samlet seks fysisk toptrænede og stærkt motiverede deltagere til sit Ultimate Survivor show, der skal optages i en afsides del af West Virginia: Mara, der er producerens veninde og sidste øjebliks deltager, skateboarderen og skørtejægeren Jonesy, Elena, der vil gøre hvad som helst for at blive en stjerne, Nina, der har haft et mildest talt problematisk liv, Jake, hvis football skade fik ham smidt ud af universitetet og den benhårde Armybabe, Amber, der ikke er til drenge ...
Den iskolde lejemorder Joe kommer til Bangkok for at udføre fire jobs. Alt forløber efter planen, indtil Joe bliver forelsket i en lokal pige, og oven i købet bliver venner med en af sine håndlangere. Den slags menneskelige følelser er farlige i Joes branche.