Fire gymnasielærere og venner beslutter sig for at teste en teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt. Teorien lyder, at alkohol i blodet åbner sindet for omverdenen og får kreativiteten til at stige. Resultatet er opsigtsvækkende. Både undervisningen og resultaterne løfter sig, og vennerne begynder for alvor at mærke livet igen. I takt med at genstandene ryger indenbords, skrider eksperimentet fremad for nogle og af sporet for andre. Det bliver tydeligt, at alkohol kan skabe store resultater, men også at den slags vovemod kan have konsekvenser.

En high-school klasse i Los Angeles' fattige spansk-talende kvarter, som tilsyneladende er opgivet af alle, og som også selv har svært ved at se nogen fremtid, får en anderledes matematiklærer, der sætter sig for at lære klassen differentialregning og med utraditionelle metoder lykkes det ham at gøre matematikken virkelighedsnær.

Ed passer sin daglige dont i frisørsalonen i 1949, hvor der stadig var sort-hvide film og livsfarlige blondiner. Da en skaldet handelsrejsende kommer forbi med en fidus, ser Ed sit livs chance. Han afpresser Big Dave, som hans kone Doris har en affære med. Planen ser skudsikker ud, men det eneste, der er sikkert, er, at nogen bliver skudt. Og nogen ender i stolen for mord.

Kina er i år 1900 et imperium, som stadigvæk styres af kejserdynastiet med støtte fra vesten, men utilfredsheden er stor og en revolution er nært forestående. Da Major Matt Lewis ankommer til Peking, møder han en by i panik. Oprørerne har myrdet flere hundrede missionærer, og proklamerer nu at "Alle hvide djævle skal dræbes". Bag murerne i "Den Forbudte by" holder fjenden de tilbageværende vesterlændinge fanget. Nogle tusinde civile og kun et par hundrede soldater, som lider stor nød på grund af mangel på mad, medicin og ammunition. Pludselig blander kejserinden Tzu-Hsi sig i konflikten, men hun tager oprørernes side, med sin hær på 130.000 soldater. Alt håb afhænger nu af Major Lewis. Det bliver 55 dage som verden aldrig kommer til at glemme!

Han er elev. Hun er hans lærerinde. Nu vil de lære hinanden noget om livet, de aldrig vil glemme. For Viola synes, at hendes 15-årige elev er noget af det mest vidunderlige og Stig synes, hans 37-årige lærerinde er den smukkeste kvinde, han har set. Sammen indleder de et lidenskabeligt forhold, så usædvanligt og forbudt, at ingen i Malmö i 1943 vil mistænke dem end ikke hendes mand.

'Fame' er den inspirerende historie om en gruppe dansere, sangere, musikere og skuespillere på New York City High School of Performing Arts og deres dedikerede kamp for at forfølge drømmen og opnå berømmelse. I en konkurrensefyldt atmosfære må hver elev skille sig ud midt i lektier, venskab, romancer og personlig udvikling.