I filmen '50/50' får den 27-årige Adam (Joseph Gordon-Levitt), som ellers er ved godt helbred, konstateret kræft. Adam fortæller det til sin kæreste (Bruce Dallas Howard), sin bedste ven (Seth Rogen) og sin mor (Anjelica Huston), som i forvejen har nok at se til med sin mand og Adams far, der lider af Alzheimers. Hver især forsøger de at forholde sig til nyheden og de efterfølgende behandlinger. Adam får også hjælp fra en ung og noget uerfaren terapeut (Anna Kendrick), som hospitalet henviser ham til, og samtidig bliver han venner med to, lidt ældre kemopatienter. '50/50' er baseret på en sand historie.

Lucy, Edmund, Susan og Peter er fire søskende, som bor i England under Anden Verdenskrig. For at komme væk fra krigens ødelæggelser, sender børnene ud at bo hos en professor i et stort hus, langt ude på landet. I et af husets værelser finder Lucy et klædeskab, som rummer meget mere end bare klæder. Det er nemlig indgangen til det magiske vinterland, Narnia. Her bor de mest fantastiske skabninger, men også den onde Hvide Heks, som med sort magi har gjort landet iskoldt. Børnene møder også den kæmpestore, venlige løve, Aslan, som de skal kæmpe sammen med. Snart skal slaget stå imellem det onde og det gode om magten i Narnia. Pludselig ligger Narnias skæbne i børnenes hænder...

Ægteparret Luther og Nora Krank er kendt i hele lokalområdet for deres fantasifulde juleudsmykning. Men da deres datter en jul er bortrejst, og Luther finder en rejse til Caribien, beslutter de sig for at droppe juleræset. Dette bliver dog ikke godt modtaget af naboerne, og da deres datter i sidste øjeblik fortæller, at hun alligevel kommer hjem til jul, må Luther og Nora handle hurtigt for at redde julefreden.

Mamie afpresses af filmmageren Nicky, der hævder, at han kender hendes bortadopterede søn - og han vil kun føre dem sammen, hvis hun lader ham filme deres gensyn. Charley er sikker på, at det lesbiske par Pam og Dianas toårige søn stammer fra hans kærestes sæd - og nu er det på tide at sætte tingene på plads. Jude finder sammen med bøssen Otis - men forfører også hans rige far.

Dr. Richard Clayton har alt en mand kan ønske sig: en hengiven forlovet, to kærlige forældre, som støtter ham i alt, og en lovende karriere. Men da Richards bitre bror fortæller ham, at han er adopteret, begiver han sig ud på en utrættelig jagt efter sine biologiske forældre. Da han endelig finder forældrene, viser de sig imidlertid at være en stor skuffelse. De er alt det, som Richard ikke er. De er kødædere, mangler smag, taler som havnearbejdere og dyrker højlydt sex! Hvordan skal stakkels Richard vænne sig til tanken om, at disse mennesker er hans biologiske ophav?