En enorm robot er kommet hertil fra det ydre rum. Den er nødlandet på Jorden, og har fulgt den 11-årige Hogarth Hughes hjem. Nu har den unge Hogarth en stor ven og et endnu større problem. Hvordan holder man på en hemmelighed der er 15 meter høj? Især når en paranoid agent, som er sendt ud af regeringen for at jage rumvæsner, sætter hele USA's militære apparat ind for at knuse kæmpen.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Mr. Fox, træt af hverdagens kedsomhed, planlægger et stort hønse-kup mod de lokale landmænd. Hvad han ikke ved er at de lokale landmænd planlægger at gøre noget ved Mr. Fox.

Hele sit liv har den småtbegavede Chance (Peter Sellers) været gartner for en gammel mand i en stor villa i Washington DC. Han har aldrig forladt husets grund eller kigget over den høje mur, og alt hvad han ved, har han lært fra fjernsynet. Da ejeren - Chance's arbejdsgiver - dør, kommer den midaldrende Chance ud i verden - med en naiv barnlighed, der giver stof til eftertanke.

Den nærige og hjerteløse Ebenezer Scrooge, bryder sig ikke om mennesker. Specielt ikke glade, venlige og fattige mennesker. For slet ikke at tale om julen! Tiden fuld af varme tanker, glæde og venskab… sådan noget humbug! Men julenat hjemsøges den onde Scrooge af ånder. Først kommer den forgangne juls ånd, og tager ham med til hans fortid. Senere dukker den nuværende juls ånd op, og viser Scrooge ting, der får hans hårde hjerte til at blive blødt. Spørgsmålet er, om Scrooge kan og vil ændre sig, og hvad vil han vinde ved at være sød? Svaret får han da han møder den kommende juls ånd.

Mød Patch Adams, en læge som hverken ligner, opfører sig eller tænker som nogen anden læge, du har mødt før. Patch mener, at humor er den bedste medicin, og han er villig til at gøre næsten alt for at få sine patienter ti at grine - også selv om det bringer hans karriere i fare.

Mike Nichols’ surrealistiske krigssatire, baseret på en roman af Joseph Heller, stammer fra 1970, samme år som den ustyrlige M.A.S.H.. Begge film var ude i samme ærinde og benyttede sig af den sorteste og mest groteske humor. I Catch 22 følges en gruppe amerikanske soldater på en flybase ved Middelhavet under 2. Verdenskrig. Én efter én bliver soldaterne slået ihjel, indtil der kun er en enkelt overlevende, som forsøger at padle sig frem til det neutrale Sverige.

Ballroom dancing - hvor man både holder takten og om hinanden har sine egne uskrevne love. Man danser "Strictly Ballroom" og enhver form for improvisation - medmindre den er godkendt af forbundet - er strengt forbudt. Scott Hastings er en blændende god danser. Træt af de kendte trin, udvikler han en ny dansestil. - og balladen er højrøstet. Forbundet raser, hans dansepartner forlader ham og hans ambitiøse mor fnyser. Drømmen om at vinde det store "Pan Pacific Grand Prix" synes at smuldre. Så kommer en ung pige ind i danseskolens begynderklasse. Hendes kønne, mørke fremtoning sladrer kun en anelse om hendes sprudlende latinamerikanske blod...

Dette er historien om en gruppe mennesker i 20'erne og 30'erne, som kender hinanden på kryds og tværs, og som følger hinandens op- og nedture i kærlighedslivet - fra overfladisk dating og tilfældige kys til livet som ægtepar på godt og ondt. Fælles for dem alle er, at de prøver at tyde tegnene fra det modsatte køn, og håber på at være undtagelsen fra reglen, som ellers er reglen uden undtagelser, som f.eks. Jvis han ikke ringer til dig, så er svaret nok: Han er bare ikke vild med dig.

Der var engang... ... en modig dygtig mus med kæmprestore ører, som drømte om at blive en ridder. Despero bliver smidt ud hjemmefra på grund af sine højtflyvende drømme. Han begiver sig ud i verden sammen med sin rare rotteven Obskur, og til sidst får de to venner den ærefulde opgave at redde en prinsesse i nød. Denne magiske fabel, som udspiller sig langt borte i kongeriget Dor i en fjerne fortid hvor ære og ridderlighed var de største dyder, handler om at gøre sit allerbedste.

Leigh Ann er den dygtigste elev på Grandsboro High. Hendes billet væk fra den lille provinsby er et legat til universitet. Derfor behøver hun et 13-tal i historie. Men der er et problem: deres lærer, Mrs. Tingle. I 20 år har hun terroriseret eleverne. Hun er frygtet af alle for sine ekstremt skrappe regler, hun nyder at dumpe eleverne og selv de bedste i klasserne kan ikke vide sig sikre. Hun er ond ud over det normale. Leigh Anns to bedste venner vil gøre alt for at hjælpe hende til at score det magiske 13-tal. De forsøger at få fingrene i eksamens-spørgsmålene. Desværre snupper Mrs. Tingle dem på fersk gerning og truer med at få dem alle tre smidt ud af skolen. De tre venner beslutter sig for at opsøge Mrs. Tingle på hendes bopæl for at tale hende til fornuft, og så går alting stærkt og pludselig er den forhadte lærer slået, kneblet og fastbundet til sengen. Herefter er der ingen vej tilbage...