Det er den 4. juli, uafhængighedsdag, og der er dømt fest! De fire venner, Julie, hendes fyr, Barry, veninden Helen og hendes fyr, Ray, kører op til et øde udkigspunkt for at blive godt og grundigt fulde, inden de begynder på deres voksenliv og planlagte karrierer. De får rigeligt inden for vesten, men alting er stadig skægt. Lige indtil de på tilbagevejen med et flænsende bump rammer et eller andet på vejen. Et eller andet, der i mistænkelig grad ligner et menneske. Hvad nu? Skal deres liv være forbi, næsten inden det er begyndt?! Nej! De smider kroppen i havet og kører dybt rystede hjem. Og så sker der ikke mere. Før næste sommer. Hvor en eller anden sender Julie et brev. "Jeg véd, hvad du gjorde sidst sommer". En eller anden har besluttet, at regningen skal betales... Med blod!
Da vi sidst forlod Julie, havde hun lige tilbragt en hel sommer på desperat flugt for sit liv, mens mange af hendes venner var blevet brutalt myrdet. Denne sommer skal være anderledes! Hendes veninde har vundet en tur til sol, sommer og hvide sandstrande - og Julie bliver inviteret med, så hun kan får rædslerne på afstand. Men gæt engang: tror du, at Julie får en stille og rolig ferie? Eller vil Bahamas strande blive tilsølet med blod?
Michael Griffin, en usynlig attentatmand, der bliver til en vanvittig morder da resultatet af et usynlighedsserum på forsøgsstadiet gør ham sindssyg, samtidig med at det fremkalder en langsom, pinefuld død. Maggie Dalton, en smuk, intelligent forskningsbiolog, er den eneste, der kan holde ham i live - men da regeringen bruger hende som lokkemad for at lokke Griffin i en fælde, må hun henvende sig til Frank Turner, en detektiv fra drabsafdelingen i Seattle, for at få beskyttelse. Efterhånden som Griffin bliver mere og mere farlig og ude af kontrol, har Turner kun et valg for at holde Maggie i live: Han er nødt til at indtage usynlighedsserum og selv blive en Hollow Man.
Vincent King og Mary Shelley bor på en afsides tropisk ø, og en dag får de besøg af nogle biologistuderende, som vil udforske øens fantastiske natur. Vincent og Mary er begge utroligt interesserede i film – nærmere bestemt skrækfilm... De har længe tumlet med planer om at indspille århundredets skrækfilm, og nu har de pludselig de perfekte ”skuespillere” inden for rækkevidde. Men de unge mennesker finder sig mærkeligt nok ikke i at spille hovedrollerne og digter en helt anderledes slutning på filmen, hvilket får uforudsete konsekvenser.