Den succesrige, homoseksuelle advokat Andrew Beckett bliver fyret af et prestigefyldt advokatfirma på trods af, at han netop er blevet forfremmet. Cheferne begrunder fyringen med, at han er inkompetent. Imidlertid er han sikker på, at den virkelige årsag er, at de har opdaget, at han har aids, og han sagsøger derfor firmaet for diskrimination.

Brian Roberts (Michael York) er engelsk sprogstudent. Han ankommer i begyndelsen af 30'erne til Berlin og indlogerer sig på et pensionat, hvor han får Sally Bowles (Liza Minnelli) som nabo. Sally er sangerinde i "The Kit Kat Klub" – et springbræt til den filmkarriere, hun drømmer om. Stemningen er på én gang hektisk og uvirkelig. I Kit Kat Klub er der fuld tryk på det ubekymrede natteliv. Udenfor kaster det dystre hagekors sine truende skygger ud over hele byen. Sortklædte bøller drager hærgende gennem Berlin. Alle, der ikke bøjer sig for nazisternes magt, er i fare.Men Brian har alt for travlt med at nyde livet sammen med Sally til at bemærke faresignalerne. Og i kabaréten er der ingen problemer, dem lægger man fra sig i garderoben!

Claude Bukowski (John Savage) fra Oklahoma ankommer til New York for at lade sig hverve til hæren, men møder i Central Park en gruppe langhårede hippier. De dyrker 'peace, love and understanding' og holder fest i parken. Det synes Claude er mere spændende end militæret, så han bliver hængende og forelsker sig i den smukke Sheila (Beverly D'Angelo). Han bliver venner med hippiernes pacifistiske leder Berger (Treat Williams), der opfordrer ham til at erklære sin kærlighed til Sheila. Det gør han - og det hvirvler ham ud i et gigantisk eventyr. En film af den dobbelte Oscarvinder Milos Forman (Gøgereden, Amadeus, Ragtime).

"The Mighty Ducks" - de mægtige ænder - er navnet på et ungt ishockeyhold, der er blevet tilbudt stipendier til Eden Hall. Charlie Conway og resten af holdet må sige farvel til deres elskede træner Gordon Bombay (Emilio Estevez) og begynder på deres nye skole, hvor deres uortodokse spillestil og sært kvakkende kampråb ikke falder i god jord. Eden Halls snobbede rigmandssønner forsøger at mule de nytilkomne, men det er på isen, slaget skal stå.

Denne teenage-komedie handler om førsteårseleven Matthew i college. Han møder sin drømme pige i en kollegieelevator under stærk påvirkning af alkohol. Da strømmen går, ser han aldrig hendes ansigt, men han forelsker sig dog med det samme. Om morgenen er strømmen genoprettet, men "drømme pigen" er forsvundet. Alt Matthew ved er, at hun bor i pigekollegie. Han begiver sig ud i en semester-lang rejse for at finde hans mysteriske pige i blandt hundrede forskellige kvindelige kandidater. Er det mon Wendy? Dora? Arlene? Patty? Cynthia? Eller en af de 95 andre piger, der bor på kollegiet?