I filmen, som er baseret på virkelige hændelser, tager producentern Jerry Bruckheimer (Armageddon, Gone In Sixty Seconds, The Rock) os med tilbage til USA i 70'erne. Samtidig med at landet rammes af raceuroligheder, beslutter skolemyndighederne i Alexandria, Virginia, at byens to race raceadskilte footballhold slås sammen. Det farvede holds træner, Herman Boone (Denzel Washington) ansættes som cheftræner, mens det hvide holds træner, Bill Yoast (will Patton) ansættes som hans assistent. Sammen kæmper disse to mænd, ikke bare mod hinanden, men også mod alle fordommene og for at skabe et footballhold, der kan skrive sportshistorie.

Tigerland er navnet på den sidste træningslejr, før soldaterne bliver sendt afsted til Vietnam, og det er her, den sidste styrkeprøve skal stå mellem rebellen Roland Bozz og hans hårdtprøvede overordnede, hvis ordrer og motiver Bozz konstant sætter spørgsmålstegn ved, når han mener, de er i strid med almindelig god moral og logik. Han er rebel for balladens skyld, men er i bund og grund også drevet af en respekt for livet, som ellers er en mangelvare i krigstid. Han hjælper således flere af sine medrekrutter til at komme ud af hæren, men gør ikke lige så meget for selv at komme ud. Det er en glimrende film om en absurd tid.

I 70'ernes Svannah er det ikke så kedeligt at være alterdreng, som det måske lyder. Francis og Tim arbejder nemlig på en satirisk tegneserie med dem selv om helte og lærerne som skurke. Men da den lækre nonne Assumpta opdager og beslaglægger serien, beslutter de to drenge at hævne sig. En beslutning der får alvorlige konsekvenser for dem alle.

I 1976 kæmper en lavere middelklasse teenager for at klare at leve med sin neurotiske familie af nomader i udkanten af ​​Beverly Hills.

Clifford Irving er frustreret over ikke at kunne få udgivet sin seneste roman. En magasinforside med den excentriske millionær Howard Hughes inspirerer ham til at bilde sit forlag ind, at Hughes har valgt ham til at skrive sine erindringer. Sammen med sin ven Dick producerer han et forfalsket brev, der skal sikre et stort forskud fra forlaget. På trods af skeptiske miner, så er Irving snart i gang med at skrive den intetanende millionærs biografi

En ung kvindelig journalist, som er kendt for sin glamourøse artikler om de rige og de smukke, er optaget af en historie, der involverer det engang så kendte showbiz-team Vince Collins og Lanny Morris. En død pige blev i sin tid fundet i deres hotelværelse, men parret havde et vandtæt alibi. Alligevel bragte begivenheden deres populære samarbejde til ophør, og ingen har nogensinde fået en forklaring herpå.

Trods modsætninger er de to 70´er teenagere Arlene og Betsy de bedste venner i verden. Arlene er vild med popstjernen Bobby Sherman og da de to veninder er på vej ned med et brev for at vinde en date med idolet, løber de ind i den mystiske Gordon Liddy. Senere møder Arlene selveste Præsident Richard "Dick" Nixon. Og før de to piger ved af det, befinder de sig midt i den største skandale, der nogensinde har hærget USA.

Hvad ville du gøre, hvis du havde givet et løfte og gerne ville holde det? Ville du stjæle et lig og køre det hundredvis af miles ud i ørkenen for at brænde det? Phil Kaufman ville! I 1973 indgik han en pagt med den legendariske countrysanger, Gram Parsons. Hvis én af dem døde, skulle den anden sørge for en spektakulær ligbrænding i Joshua Tree nationalparken. Kun to måneder senere tog Parsons en overdosis. Og så startede verdens vildeste roadtrip med politiet og Parsons-familien i hælene og et celebrity-lig i bagagen!

I 1970´erne bliver den småborgerlige gymnasielærer Knut Pedersen draget af drømmen om en rød revolution i Norge. Samtidig får han et forhold til den principfaste og overbeviste kommunist Nina. Men der meget lid t plads til kærlighed mellem mand og kvinde, når arbejderklassen skal sejre. Nina og flere andre tager job på fabrik for på egen krop at mærke, hvordan arbejderklassen har det. Kammerat Pedersen nøler, og han bliver snart set ned på som et B-medle m, en kammerat i kamp med tvivlen og sin indre småborger.