Den sande historie om bokseren Rubin ”Hurricane” Carter, der blev idømt tre domme på livstid for at have myrdet tre mennesker. I fængslet begynder han at skrive en selvbiografisk bog, der bliver indledningen til hans kamp for at blive en fri. Carter trækker sig mere og mere tilbage, da han kommer bag tremmer; publiceringen af hans bog, The Sixteenth Round, får ham ikke tilbage til verden udenfor. Han finder Indre fred ved at undgå den offentlige interesse omkring hans sag.

I et opdelt land på randen af krig er to små drenge, Amir og Hassan, på trods af deres forskelle de bedste venner. Årets store højdepunkt i Kabul er en uskyldig dragekonkurrence, der en herlig eftermiddag fylder himlen med opmuntrende glæde. Men i kølvandet på dagens sejr følger en skræmt drengs forræderi og en episk søgen for tilgivelse. Efter at have boet 20 år i USA, vender Amir tilbage til et farefuldt Afghanistan styret af Taleban, for at konfrontere fortidens mørke hemmeligheder, der stadig plager ham. Og han tager en sidste vovet chance for at gøre uret god igen.

Mød Patch Adams, en læge som hverken ligner, opfører sig eller tænker som nogen anden læge, du har mødt før. Patch mener, at humor er den bedste medicin, og han er villig til at gøre næsten alt for at få sine patienter ti at grine - også selv om det bringer hans karriere i fare.

"Milk" er den virkelige historie om bøsserettighedsforkæmperen, politikeren, ikonet, helten og fænomenet Harvey Milk. Hans liv ændrede historien, og hans mod ændrede mange menneskers liv. Harvey Milk var den første erklærede homoseksuelle politiker, der blev valgt til et offentligt embede i USA. Stedet var San Francisco og året var 1977 - Harvey Milk stod på randen af en ny tid og havde selv skabt et politisk gennembrud for homoseksuelles rettigheder og menneskerettigheder generelt. Kort tid efter valget blev Milk dræbt, skudt ned af en rival til embedet.

I 1970'ernes California opstod en ny og spændende dille, som bredte sig til alverdens unge. Lords of Dogtown fokuserer på en gruppe drenge fra Santa Monicas slum, som vokser op med et skateboard under fødderne og ender med at blive berømte under navnet The Z-Boys. Deres træning foregår i begyndelsen i tomme swimming pools i velhavende forstadshjem, som de erobrer, når ejerne er ude.

Susie er blot 14 år, da hun bliver offer for en forbrydelse. Forbrydelsen er så grusom, at hun flygter fra den. Hun nægter at erkende, at det er slut, at hun er død. Frem for at forlade denne verden og gå videre forbliver hun i sin egen verden, hvorfra hun kan følge med i, hvad hendes efterladte gør; hvordan de håndterer sorgen over hendes forsvinden og uvisheden om hendes skæbne.

Efter en komet karriere over kongresleder, senator og vicepræsident tabte den utrolig ambitiøse Richard M. Nixon i 1960 valgkampen til Kennedy. 8 år senere, på trods af vedholdende rygter om indblanden i mordet på Kennedy og CIA's mislykkede kup mod Castro, bestiger Nixon magtens tinde som De Forenede Staters præsident. Problemerne i det amerikanske samfund udvikler sig, modstanden mod Vietnam krigen tager til, ungdomsoprøret og utilfredsheden breder sig. Nixon begynder hurtight at føle sig afmægtig over for det enorme apparat, han er sat til at styre. I et desperat forsøg på at fravriste bl.a CIA og FBI deres enorme magt over alting, opretter Nixon sit eget hemmelige efterretningsvæsen. Det bliver starten på den lavine, der samlet kom til at gå under betegnelsen Watergate…

Selvom Brad Whitewood jr. ikke kender sin far særlig godt, ser han alligevel op til Brad senior. Det får dog en brat ende, da det bliver klart, at senior er en usædvanlig hensynsløs kriminel, der ikke går af vejen for noget i forsøget på at nå sine mål - heller ikke voldtægt og mord.

I en alder af seks år er amerikanske Bobby Fischer allerede ved at vise sig som et skakgeni. Som teenager er Fischer blevet international stormester, men hans uberegnelige opførsel sender ham på kant med omgivelserne. I 1972 møder han sovjetrusseren Boris Spasskij i "århundredets match". Men Fischer opfører sig stadig mere bizart, og selv hans rådgivere er i tvivl, om han er ved sine fulde fem.

En vanvittig komedie om fire drenge, der er klar til at gøre hvad som helst for at få fat i fire billetter til en koncert med rockbandet Kiss. Demonstrerende mødre, vilde biljagter med disco-fans, kidnapning og stripteasekonkurrencer er ikke noget, der skal forhindre dem i at nå deres mål...

Brødrene Accio og Manrico vokser i 1960'erne og 70'erne op i en lille italiensk by. Accio er den letantændelige og opfarende uromager, som ustandselig skændes med forældrene, mens Manrico er den karismatiske og charmerende, som alle elsker. Men under det velpudsede ydre er han præcis lige så farlig som Accio.

Spike Lees tilgang til "Son of Sam" -mordene i New York City i sommeren 1977 centreret om beboerne i et italiensk-amerikansk nordøstlige Bronx-kvarter, der lever i frygt og mistillid til hinanden.

Robert "Fish" Fishman er den ekstremt dedikerede og utroligt passionerede trommeslager i 80'er-hår-bandet Vesuvius, som udlever rock n' roll-drømmen, indtil han bliver smidt ud af bandet. 20 år senere, da han har opgivet sin rockstjerne-drøm, hører han, at hans nevøs skoles rockband leder efter en ny trommeslager. De gør ham til det nyeste medlem af bandet, og han kan dermed kræve den rocktrone tilbage, som han synes, han fortjener.