Den unge Carlos indkvarteres på et hjem for børn, hvis forældre er omkommet i den spanske borgerkrig. Først må han slås for accept, siden tage kampen op med en af hjemmets tidligere beboere, der går igen som spøgelse. Og midt børnehjemmets gård står en ueksploderet bombe og varsler ilde...

En ung mand Grey, ankommer en aften til landsbyen Courtempierre. Hans nattesøvn forstyrres af spøgelsesagtige fremtoninger, og han vandrer ud i den lyse, tågede nat. I en forladt, fabriksagtig bygning ser han dansende skygger og en uhyggelig gammel kvinde, der hersker over dem. Grey følger skyggerne til et nærliggende slot, hvor en af dem nedskyder slotsherren. Den gamle kvinde er en vampyr, og hun bider Léone, den ældste af slotsherrens to døtre, mens den yngste, Gisèle, bliver bortført af vampyrens tjenere. Grey falder i søvn og overværer sin egen begravelse. Han vågner og hjælper den gamle tjener med at hamre en jernstage gennem vampyrens hjerte. Grey befrier Gisèle, mens den døde slotsherres genfærd skræmmer den ene af vampyrens hjælpere ihjel og får den anden til at flygte ind i en vandmølle, hvor han bliver fanget. Mølleværket går igang, og han bliver kvalt i mel, mens Grey og Gisèle krydser en flod og går daggryet i møde på den anden side.

Som barn tilbragte Laura seks lykkelige år på et hyggeligt børnehjem ved havet. 30 år efter flytter hun sammen med sin mand, lægen Carlos, og deres søn, den 7-årige Simon, tilbage til stedet - for at genetablere huset som et hjem for handicappede børn. Det nye hjem og de mystiske omgivelser sætter Simons fantasi i gang, og inden længe lever han i en faretruende fantasiverden befolket af spøgelser og nervepirrende reminiscenser af fortidige ugerninger. Gennem Simons fortællinger bliver Laura gradvist konfronteret med en forfærdelig hemmelighed fra sin barndom på børnehjemmet, og da Simon en dag forsvinder, udviskes grænserne mellem fantasi og virkelighed for alvor.

En ung kvinde arver et gammelt hotel, og sætter sig for at restorere det. Snart begynder ulykkerne at hobe sig op, og det går snart op for hende at hun har fundet en port til ondskaben selv.

Denne spektakulære genfortælling af Gaston Lerouxs udødelige gyserhistorie har Claude Rains i hovedrollen som det maskerede spøgelse i Paris' operahus - en vanvittig komponist, der lægger en snedig plan for at gøre en ung, smuk sopran til kompagniets stjerne og få hævn over dem, der stjal hans musik. Den heroiske baryton, Nelson Eddy, forsøger at vinde Fosters kærlighed, mens han jagter det vansirede "monster". Monsteret er nemlig begyndt at myrde dem, der ikke underkaster sig hans vanvittige krav. Denne overdådige produktion er stadigvæk et mesterstykke, ikke kun i sin genre, men for evigt!

Efter mange års fravær vender adelsmanden Lawrence Talbot hjem til familiens victorianske landsted, da hans bror forsvinder sporløst. I landsbyen mener man, at en forbandelse hviler over de omkringliggende skove, hvor blodtørstige varulve siges at rumstere ved fuldmåne. Talbot begynder selv at tro på myten, efter han en nat bliver overfaldet og mærker de dyriske drifter tage over i sin egen krop.

På sin 21 års fødselsdag bliver Alex henrettet for mordet på sin kæreste, Lauren. Til sin død hævder han at være uskyldig, men lige meget hjælper det. Efter henrettelsen genopstår Alex takket være en mystisk krave. Han er blevet noget bleg, men har til gengæld fået superkræfter, så Alex beslutter sig for at finde den rigtige morder.

Jimmy har prøvet det meste - inklusiv fængsel. Men nu hvor han har mødt Lilly, har han fået styr på sit liv. Desværre falder det nyforelskede par i kløerne på Crash og hans sadistiske motorcykelbande. De bliver slagtet. Ofret i et blodigt, satanistisk ritual. Kort tid senere begynder banden at få problemer. En flygtig, truende skikkelse forfølger dem. Jimmy er vendt tilbage fra de døde for at stille dem til regnskab for deres ugerninger...