Mayaernes magt er på sit højeste, men fundamentet er ved at smuldre mens adel og præster kræver stadig flere templer og menneskeofringer til guderne. Unge Jaguar Paw bliver udvalgt til at lade livet for at sikre fortsat fremgang. Men Jaguar har bestemt ikke tænkt sig frivilligt at affinde sig med sin skæbne og tager kampen op mod det undertrykkende og barbariske regime.

Trinity og hans omfangsrige bror Bambino har forklædt sig som detektiver på hemmelig mission. De to plattenslagere bliver kontaktet af forbryderlederen James Parker, der tilbyder dem et pænt beløb for at vende det blinde øje til hans aktiviteter. Brødrene tager imod pengene, men da Parker indskærper, at de ikke må opsøge den lokale missionsstation, bliver deres nysgerrighed alligevel for stor, og snart er de på sporet af våbenhandel og en guldskat.

Boss, Charlie, Mose og Button græsser deres kvæg på præriens endeløse vidder. De fire cowboys lever i det fri, smedet sammen i et ærefuldt venskab. De holder sig helst helt fri af civilisationen. Da deres hjord kommer lidt for tæt på den lille by Harmonville tvinges firkløveret til et opgør med den korrupte sherif Poole og den lokale tyran, Denton Baxter, der regerer området med vold og frygt.

Cowboyen Frank er god til at ride. Så god at han var hærens bedste rytte til at bringe et budskab hurtigt og sikkert frem. For at vise han og hesten Hidalgo stadig er de bedste, melder han sig til løbet Ocean of Fire - et 4500 kilometer langt løb gennem den arabiske ørken. Men mange andre end Frank vil gerne vinde, og de skyer ingen midler.

Ronjas liv får en fantastisk begyndelse. Da Ronja kommer til verden tordner det stygt over fjeld og skov, og røverhøvdingen Mattis er vild af glæde! Nu er Mattis-slægten sikret, og en kommende ny røverhøvding er født. Tror Mattis. For samme nat bliver der født endnu en røverhøvding.

Minebyen Appaloosa terroriseres af den brutale ranchejer Randall Bragg og hans bande. Da Bragg dræber Appaloosas sherif, hyres den omrejsende sherif Virgil Cole og hans partner Everett Hitch til at bringe lov og orden til byen. Det er ikke nogen let opgave, og den bliver ikke mindre kompliceret, da den æggende, unge enke Allison ankommer til byen.

Will Penny er en ikke længere helt ung cowboy, som egentlig troede, han skulle til at leve stille og rart. Men skæbnen vil det anderledes.

Chuck Norris spiller en Texas Ranger, der til trods for sine enestående resultater, har problemer med politiledelsen på grund af sine metoder. McQuade suspenderes i en sag, hvor han har holdt et vidne fanget og forhørt personen hjemme hos sig selv. Men en FBI-agent, der er sat på sagen, ønsker ikke at give afkald på hans ekspertise og inddrager ham atter i affæren. Det kulminerer i et ulovligt raid i Mexico.

Joe Kidd er en ensom cowboy med sikker evne til at anbringe sine kugler, hvor de hører hjemme. Han vil helst holde sig udenfor, da mexicanske landejere og hvide kvægbaroner tørner sammen i det storslåede western-landskab. Men da en af hans venner får en ilde medfart, indvilger Kidd i at lede kvægejeren Frank og hans skydeglade mænd til den mexicanske leders tilholdssted. Det skulle han aldrig have gjort.

Denne monsterfilm, fyldt med en herlig blanding af humor og skræk, holder samme stil som forgængeren og genforener Fred Ward og Michael Gross, der påtager sig opgaven at udrydde ormene. På holdet er også Christopher Gartin, en ung mand på jagt efter spænding, penge og karriereskift og Helen Saver, en sexet, modig forsker. Men opgaven vanskeliggøres, da de snu orme muterer til mindre version med ben og en helt ny mobilitet.