Inden Harry Potter skal starte på sit fjerde år på Hogwarts, tager han, Weasley-familien og Hermione til verdensmesterskaberne i troldmandssporten Quidditch. Men pludselig viser Voldemort's mærke sig på himlen, og frygten for de ondes kræfters tilbagevenden skræmmer alle. Skolen starter, og snart har Harry også andre ting at bekymre sig om, for han mangler en date til det årlige julebal. Harry bliver på mystisk vis udvalgt af Flammernes Pokal til at repræsentere Hogwarts i en prestigefyldte troldmandsturnering, hvor han skal kæmpe imod ældre og mere erfarne elever fra to rivaliserende troldmandsskoler.
Uvidende om, hvad der kommer til at ske, ankommer Suzy Bannion til den prestigefyldte balletskole Tanz Dance. Det er sent om aftenen og tordenvejr, da hun bliver mødt af en skrækslagen elev, der flygter væk fra skolen. Da skoleåret starter, indser Suzy hurtigt, at noget er galt, og hendes tid på akademiet udvikler sig til et mareridt, da der sker en række mystiske mord...
I Arizona sidst i 1800-tallet kæmper familiefaderen Dan Evans en hård kamp for at overleve på sin ranch. Da den berygtede røver Ben Wade bliver fanget, melder Dan sig til at hjælpe med at eskortere Wade til toget, der skal bringe ham til retten i Yuma. Den tre dage lange rejse bliver ikke nogen ufarlig tur, for Wade's morderiske bande vil gøre alt for at befri deres leder.
I 1994 findes et tvillingepar brutalt myrdet i et sommerhus. Politiets efterforskning peger i retning af en gruppe rigmandsbørn fra en nærliggende kostskole, men sagen lukkes, da en lokal outsider erklærer sig skyldig og dømmes for mordene. 20 år senere ender sagen på vicekriminalkommissær Carl Mørcks skrivebord, og han indser hurtigt, at noget er galt. Carl og hans assistent Assad genoptager sagen og finder frem til et gammelt nødopkald fra en desperat pige, der tilsyneladende kender til mordene. Snart bliver de to kastet ud i en intens søgen efter pigen, Kimmie, der har været forsvundet siden mordene fandt sted. Men Carl og Assad er ikke de eneste, der jagter Kimmie, da hendes viden er til stor fare for en gruppe indflydelsesrige mænd i toppen af samfundet, og de vil gøre alt hvad de kan for at forhindre fortiden i at indhente dem.
Otte måneder efter at en ukendt morder skar hovedet af en turist, ankommer den unge Jennifer Corvino til Schweiz for at blive indlogeret på sin nye privatskole. Da Jennifer går i søvne og bliver vidne til et nyt mord, flygter hun ind i skoven. Hun farer vild og møder en entomolog, der opdager, at hun besidder en særlig evne. Hun kan kommunikere med insekter. Måske kan Jennifers unikke egenskaber hjælpe hende med at løse mordgåden.
Vi er på pigekostskolen The Bramford School. Det er vinterferie, og kun to piger er tilbage på skolen. Den stille Katherine, hvis forældre af en eller anden grund ikke dukkede op for at hente hende, og den frække og udfarende Rose, der har helt andre planer for sine fridage. De mørke, kolde gange skaber ikke den mest behagelige stemning, og der går ikke lang tid, før begge piger begynder at se og høre mærkelige ting på den tomme, lukkede skole.