Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.
I New York får Ronit at vide, at hendes far, den ortodokse jødiske rabbiner Krushka, er død. Chokeret rejser hun hjem til England. Men Ronit modtages ikke just med åbne arme af det stærkt religiøse samfund, hun forlod som ganske ung. Ronit kom i unåde, fordi hun forelskede sig i en anden ung jødisk kvinde, Esti, der nu er gift med deres barndomsven Dovid. Da hun atter møder Esti, flammer den gamle ild op igen.
Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.
Tre førsteårsstuderende, der prøver at finde sig til rette, samtidig med at konflikterne raser omkring dem. Den ene bliver draget mod en gruppe af sorte revolutionærer, en bliver tiltrukket af en karismatisk lesbisk, og den sidste bliver hvervet af en gruppe voldelige nynazister. De prøver hver især at gøre det, de tror er rigtigt, men en eksplosiv konfrontation synes at være uundgåelig. John Singleton's Higher Learning er et enestående collegedrama, hvor frustration, fordomme og uvidenhed truer med at få den boblende heksekedel til at eksplodere.
Randal Kleiser (Grease og The Blue Lagoon) har instrueret denne pirrende ungdomsfilm. Michael og Cathy (Peter Gallagher og Daryl Hannah) er et ungt amerikansk par, der er på ferie på en græsk ø. Her møder Michael den unge franske pige Lina, som han indleder en affære med. Da Cathy opdager dette, konfronterer hun Lina. Men i stedet for at skændes bliver de to piger fascineret af hinanden. Snart havner de tre i en vaskeægte ménage à trois.