På en hemmelig mission under Vietnam-krigen har kaptajn Willard til opgave at udrydde oberst Kurtz, der er gået amok og har skabt sit eget rædselsregime dybt inde i junglen. På rejsen op ad floden går det op for Willard, at også han har forelsket sig i krigen.

En gruppe tyske drenge lader sig rive med at stemningen i starten af 1. Verdenskrig og melder sig frivilligt. Til deres overraskelse er der intet heroisk ved krigen, kun lidelse, død og mudder overalt. Tilbage er kun kampen for ikke at blive skudt og samtidig forblive et menneske. Baseret på Erich Maria Remarques roman af samme navn.

'The Longest Ride' er filmatiseringen af en bog af Nicholas Sparks med samme navn. Historien følger tre skæbner, der flettes ind i hinanden. Den unge pige Sophia, der næsten er på vej mod New York og drømmejobbet i kunstverdenen. Luke, en ung cowboy, der forsøger at komme tilbage i topform i tyreridning. Den sidste skæbne historien følger er den 90-årige Ira, der har mistet sin kone og ikke har meget tilbage at leve for.

Filmen er det helt store melodrama om den unge skotske kvinde Bess (Emily Watson) og hendes kærlighed til sin elskede mand, Jan (Stellan Skarsgård). Han invalideres i en arbejdsulykke, og i forsøget på at redde sin elskede ofrer Bess sig seksuelt til fremmede mænd. Det snerpede, calvinistiske miljø, der omgiver dem, er beskrevet med en næsten dokumentarisk realisme i Robby Müllers håndholdte cinemascope-billeder, og maleren Per Kirkeby har farvelagt en stribe landskabsvignetter. En fusion af det bedste fra Ken Loach, 70’ernes musikscene, Dreyer og Tarkovskij. En stærk film om tro, håb, sex og - mest af alt - kærlighed.

Den legendariske kriger Li Mu Bai har besluttet sig for at opgive sin gerning, blot ønsker han at hævne mordet på sin lærermester, før han vender tilbage til et almindeligt liv. Derfor overdager han sit gamle sværd til embedsmanden Hr. Te. Kort efter bliver sværdet stjålet, og det bliver startsskudet på det episke drama, hvor kampsport og kærlighed går op i en højere enhed.

Kresten lever i Københavns yuppie-cirkler med udsigt til en strålende karriere, lige indtil han på sin bryllupsnat ringes op fra Lolland og modtager meddelelsen om sin fars død. Han har svært ved at forklare sig over for sin kone Claire, da han har bildt alle ind, at han ingen familie har. Det bliver ikke nemmere for Kresten, da han genser den fædrende, totalt nedrakkede gård og møder sin ældre, tilbagestående bror Rud, der er ensom, forsumpet og ude af stand til at klare sig selv.

Jean Michel Basquiat er en ludfattig, ung graffiti-maler. Hans "hjem" er en papkasse i Central Park. Men så bliver han opdaget af miljøet omkring "guden" Andy Warhol. Succes'en er øjeblikkelig og overvældende. Penge, damer og drugs – et liv der for Basquiat leder direkte mod katastrofen...