Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.
Overklassefyren Charles Van Doren ved tilsyneladende alt. I Quiz Show efter Quiz Show muler han med imponerende paratviden og den ene nørdede fessertype efter den anden. Van Doren får efterhånden stjernestatus, men så begynder advokaten Dick Goodwin at efterforske sagen. Er der virkelig tale om intelligensens svar på supermand - eller stikker der noget andet under?
Den førhen højt respekterede politibetjent Wing er nu fordrukken og skyldbetynget efter at have set hele sit politi-team blive brutalt myrdet. En bande af unge computerhackere uden hæmninger og moralske skrupler er ansvarlige for nedslagtningen, og de er dermed Wings dødsfjender. Sammen med en ung politielev planlægger han at infiltrere fjenden og hævne sig.
Det småt begavede Norville Barnes får et job hos det store firma Hudsucker Industries. Da firmaets præsident begår selvmord, får bestyrelsesformanden Mussberger indsat Barnes som ny præsident for at få firmaets aktier til at falde. Mussberger håber herved hurtigt at kunne overtage firmaet. Imidlertid viser Barnes sig at være en kæmpe succes, og Mussberger får meget svært ved at manipulere den nye præsident.
Handlingen følger FBI-manden Will Grahams jagt på seriemorderen “The Tooth Fairy”, der specialiserer sig i at bryde ind hos børnefamilier og udrydde far, mor, børn og kanariefugl. Graham har egentlig trukket sig tilbage efter den traumatiserende oplevelse, det var at fange Dr. Lecter. Han er kort og godt blevet bange for sig selv efter at have været “inde i hjernen” på den geniale psykopat, men må nu modvilligt opsøge denne i håb om at opspore “The Tooth Fairy”...
En kvinde kravler ubemærket forbi - som en flue på loftet. En forlængst død morder kræver det ene offer efter det andet. Flammer bryder ud, slanger kommer snigende, jorden åbner sig og afslører de fordømtes pinsler. Det onde er tilbage. Det samme er den kreative kraft, hvis roman og Oscar-belønnede manuskript var grundlaget for den hæsblæsende film "Exorcisten". På grundlag af sin roman "Legion" har William Peter Blatty instrueret og skrevet manuskript til "Exorcisten III", som giver et chokerende indblik i de rædsler, som begynder, hvor den første film sluttede. George C. Scott spiller politikommissær Kinderman, som efterforsker nogle mystiske mord. Kinderman tror ikke på dæmoner og besættelse. Ikke endnu. Vi får et gensyn med Jason Miller i rollen som præst. Og hold øje med Samuel L. Jackson, den professionelle basketballspiller Patrick Ewing og andre overraskelser i birollerne...
Efter syv år opsøger den hårdføre strømer Jack Cate atter Reggie Hammond i hans celle. Jack er suspenderet fra tjeneste efter at have skudt en tilsyneladende ubevæbnet mand i jagten på Iceman, lederen af en stor narkoliga. Reggie er mest interesseret i at få sin Porsche og 500.000 dollars tilbage, som Jack lovede at opbevare for ham i slutningen af sidste film. Nu truer Jack med at beholde både bilen og pengene, hvis Reggie ikke stiller op som lokkedue for Iceman, som i øvrigt er ude efter Reggies liv. Det skal ske indenfor to døgn, ellers sidder Jack selv gevaldigt i fedtefadet.
På militærbasen Presidio uden for San Fransisco bliver en kvindelig soldat myrdet. Kriminalbetjent Jay Austin får til opgave at opklare sagen, også selvom han ikke kommer særlig godt ud af det med basens chef Alan Caldwell. Det lykkes dog de to brushaner at forene kræfterne i en efterforskning, der leder dem på sporet af en smuglerbande.
En berømt forboldtræner er blevet myrdet, og hans ring er blevet stjålet. Men det er ikke en helt almindelig ring. På ringen sidder nemlig den uvurderlige diamant, der er kendt som The Pink Panther. Der er derfor brug for en mesterdetektiv til at opklare forbrydelsen og finde ringen. Men da den franske regerings førstevalg er optaget af andre sager, må de bruge overbetjent Jacques Clouseau i stedet.
Der findes over en halv million voldtægtsmænd i USA. For hver tusind seksualforbrydere er der kun én mand, til at holde øje med dem. én af dem er Erroll Babbage. Mester-instruktøren bag "Infernal Affairs", Andrew Lau, har lavet sin første Hollywood-film med Richard Gere, Claire Danes og Avril Lavigne i hovedrollerne. Der ligger en grum virkelighed bag "The Flock", der med sin dystre stil minder om mesterværker som "Ondskabens øjne" og "Seven".
Viceadvokaten David Corelli har fået tildelt en bestialsk mordsag. En sag, der fører gennem magtens korridorer - helt ind til den californiske guvernørs kontor. Men det er også en sag, der bliver stadig mere personlig for den ambitiøse vicestatsadvokat. Det hjælper heller ikke at Corellis gode ven Matts sexede kone Trina er uden hæmninger og i stand til hvad som helst - måske endda mord.
De uniformerede fjolser er til kongres i Miami for at hædre deres afholdte chef Lassard, men forbryderne holder ikke ferie, selv om vore helte gør. Lassard bliver bortført, og selv ikke løftet om limbodans og fester på stranden kan forpurre vore frygtløse fjolser tumultagtige redningsforsøg.
En bølge af kriminalitet med tilnavnet Operation Kaos hærger byen, så nu skal der sættes en ekstra styrke ind. Og når den styrke består af aspiranter fra Politiskolen, kan man lige så godt bede til de højere magter.