Andenrangsforfatteren Holly Martins kommer til Wien umiddelbart efter anden verdenskrig, hvor han er blevet lovet et job af sin gamle ven Harry Lime. Ved ankomsten får han at vide at Lime er død, og at han var en svindler og morder. Martins er først oprørt over anklagen, men finder snart ud af, at vennen afgjort var kriminel, men også at han ikke er død. Herefter venter den endelige konfrontation mellem den retskafne Martins og hans tidligere ven.

Den mexicanske narko-politimand Mike Vargas er på bryllupsrejse med sin hustru. Idyllen afbrydes dog hurtigt af et bilbombe-mord, som Vargas drages ind i opklaringen af. Det er starten på en omsiggribende kriminalintrige, hvor Vargas pludseligt befinder sig i et minefelt af magtmisbrug, korruption og ondskab.

En politiefterforsker forelsker sig i kvinden, hvis mord han efterforsker.

Mens FBI Agent Desmond jager en morder af unge piger, under et truende øje fra sheriffen og overnaturlig ondskab, er den lokale skønhed Laura Palmer ved at blive rodet ind i en situation som hun ikke kan komme ud fra.

Den aldrende politimand Will Dormer bliver sendt fra Los Angeles til en lille by i Alaska, da en kollega bliver myrdet under efterforskningen af mordet på en teenagepige. Dormers møde med den hovedmistænkte, Walter Finch, bliver noget af en styrkeprøve med den hovedmistænkte. Samtidig plages Dormer af søvnløshed i en grad så det truer med at undergrave hans dømmekraft og psykologiske ligevægt.

Nogle mistænkelige dødsfald hos en række mænd i London, kaldes ud fra deres lighedspunkter for Pyjamas-mordene. Sherlock Holmes og vennen Dr. Watson er i Skotland på fisketur, men involveres i den sindige intrige

Bobby Green har den hotteste natklub i Gotham, hvor gangstere og andet godt folk giver den gas til den lyse morgen. Bobby gør sit bedste for at holde hemmeligt, at både hans far og bror er pansere og dermed bestemt ikke velsete blandt klubbens klientel. Men da den russiske mafia erklærer åben krig mod politiet bliver Bobby nødt til at vælge side.

Jedi-ridderen over dem alle, Anakin Skywalker, er udset til at bringe balance i Kraften og fred og fordragelighed til universet. Det er noget af en opgave, der bliver endnu sværere, da Anakin bliver sat over for et umenneskeligt valg: Skal han lade sin elskede dø, eller skal han gå over til Kraftens stærkere mørke side for at få magt til at redde hende?

En gang hårfjerning på benene, godt med læbestift og en ladt pistol. FBI-agen Gracie Hart går undercover som en håbefuld aspirant til titlen som den næste Miss USA, men Gracie er ikke just skabt til skønhedskonkurrencer. Sandra Bukllock spiller med stor udstråling i "Agent Catwalk" og viser sit store komiske talent i rollen som agenten, der giver den som skønhedsdronning for at få ram på en terrorist, der har udset sig skønhedskonkurrencen som mål. Michael Caine spiller på glimrende vis den frustrerede konsulent, som er hyret til at fovandle den barske FBI-agent til en ophøjet skønhed. Og Benjamin Bratt, Candice Bergen, William Shatner og Ernie Hudson scorer også point på morskabskontoen i denne store biograf-succes. Masser af grin og raffineret sarkasme. Et rent hit!

En røverbande hærger det eksklusive Beverly Hills med en række brutale røverier, og da politikaptajnen Andrew Bogomil samtidig udsættes for et mordforsøg, tager gavflaben Axel Foley, der stadig er strisser i Detroit, af sted for at hjælpe sine venner. Ligesom før går han sammen med de lokale betjente Rosewood og Taggert, og via Axel Foley's vilde metoder og rappe kæft kommer de snart på sporet af en bande forbrydere, som bliver ledet af den langbenede og yderst iøjnefaldende blondine Karla Fry.

Den 16. juni 1959 dør Superman. Eller rettere: skuespilleren George Reeves. Den populære helt i tv-serien om Superman bliver fundet skudt gennem hovedet, sandsynligvis selvmord. Det er den lille tvivl i 'sandsynligvis', som privatdetektiven Louis Simo begynder at bore i. Reeves' kæreste var en halv time om at rapportere dødsfaldet til politiet, selv om hun holdt fest nede i stueetagen. Og han havde lige fortalt, at han ikke ville gifte sig med hende – hævder Reeves' mor. Samtidig kommer Simo på sporet af en af Hollywoods velbevarede hemmeligheder, nemlig, at Reeves i årevis har været Toni Mannix' elsker. Det er hende, der har betalt for huset, for rollen som Superman gav popularitet, men ikke mange penge. Og i baggrunden finder Simo hendes mand, MGM's berygtede fixer Eddie Mannix, der både har skabt og knust karrierer.

Under en aktion i Detroit bliver den rapkæftede betjent Axel Foley's chef skudt ned og dræbt af to morderiske biltyve. Axel kommer dog hurtigt på sporet af gerningsmændene - og sporet fører ham tilbage til Beverly Hills. Her slår han igen pjalterne sammen med den lokale strømer Billy, og deres efterforskning fører til en kæmpestor forlystelsespark, hvor skurkene holder til.

En helt almindelig newyorker bliver nødt til at flygte til Paris, efter at hans kæreste er blevet myrdet af dem bulgarske mafia. Tre år senere ser han en kvinde på film, som ligner hende. Han tager til Los Angeles i håb om at finde svar, men havner igen i mafiaens skudlinje.