En udbrændt britisk agent nægter at komme ind fra kulden for at overtage et skrivebordsjob. I stedet påtager han sig sit livs farligste opgave, der involverer en østtysk agent. Filmen er baseret på John Le Carré's bestsellerroman.

CIA-agenten Roger Ferris har opsporet en terroristleder i Jordan. For at fange skurken, søger han hjælp på den gamle CIA-ræv Ed Hoffmann. Med hjælp fra den jordanske efterretningstjeneste begynder de to agenter det ekstremt farlige job at infiltrere den snedige terrorists netværk. Umiddelbart virker de som hans allierede, men Ferris begynder at tvivle på, hvor meget han kan stole på disse mænd.

Samantha er lærerinde og ramt af hukommelsestab. Hun har en fortid som lejemorder for CIA, men står nu selv øverst på organisationens dødsliste. I et desperat forsøg på at finde sin identitet, før hun indhentes af fortiden, får hun hjælp af Mitch – en snusket ekspolitimand. De to jagtes som vildt i en stadig vanvittigere jagt, indtil alt eksploderer i et brændende inferno...

To tidligere efterretningsagenter, Ray og Claire, har fundet nye græsgange inden for industrispionage. Sammen forsøger de at gennemføre et af de største kup nogensinde. De bliver tvunget til at sætte alt på ét bræt i et nervepirrende dobbeltspil, der også sætter deres romantiske relation på prøve. Samtidig har de svært ved at stole på hinanden, for hvad hvis den ene snyder den anden?

En professor har opdaget en formel, der kan forvandle havvand til guld. Da han bliver myrdet, må U.N.C.L.E.-agenterne Napoleon Solo og Illya Kuryakin rejse kloden tynd for at opspore professorens fire døtre, der alle har hver sin del af formlen. Den skurkagtige organisation THRUSH er selvfølgelig også ude efter formlen, så Solo og Kuryakin må tage imod en del knubs fra THRUSHs barske karatemænd.