Politibetjenten Stéphane flytter fra provinsen for at arbejde i Paris-forstaden Monfermeil. Her kæmper rivaliserende bander, religiøse grupper og politiet om magten. Selv kollegaerne Gwada og Chris bevæger sig på kanten af loven. Da en drone filmer politiet begå magtmisbrug, risikerer ghettoen les Bosquets at eksplodere. Inspireret af virkelige hændelser.
I Israel kan man kun få en skilsmisse eller gett, hvis manden går med til det. Filmen handler kvinden Viviane Amsalem og hendes kamp for at blive skilt.
Den 22-årige Scott Pilgrim bor i Toronto og spiller - rådden - bas i bandet Sex Bob-omb. Af mangel på bedre dater han gymnasiepigen Knives, der er skudt i ham. Men da han får øje på den seje amerikaner-chick Ramona til en fest, sætter han alt ind på at vinde hendes hjerte i stedet. Også selv om det betyder, at han skal dyste mano-a-mano mod Ramonas syv dødbringende ekskærester!
I det britiske drama 'Mrs. Harris Goes to Paris' forelsker rengøringsassistenten Ada Harris sig inderligt i en udsøgt Dior-kjole. Hun beslutter sig for derfor for at sætte alt ind på at købe den: Hun tager ekstraarbejde, sulter sig og kaster sig ud i gambling for at opfylde sin drøm. Da hun endelig kan begive sig ud på sit eventyr til Paris, bliver det et vendepunkt, som ikke kun vil ændre hendes syn på sig selv og omgivelserne, men også Dior-huset vil forandre sig for evigt.
Den benhårde revolvermand Quirt Evans (Wayne) må bide i en kugle i en af sine utallige dueller og havner hos en kvæker-familie, der tager sig af den hårdt sårede lovløse. Langsomt forsøger familiens datter Penelope (Gail Russell) at gøre Evans menneskelig, men er der noget håb for en inkarneret morder?
Immigranten Samba kom til Frankrig for ti år siden og har lige siden levet af småjobs rundt omkring. Alice har for nylig haft et mindre nervesammenbrud på arbejdet. Samba er villig til at gøre hvad som helst for at få sin arbejdstilladelse i orden, mens Alice prøver at få sit liv tilbage på sporet, ved at lave frivilligt arbejde. Begge kæmper de for at komme ud af hver deres vanskelige problemer, indtil skæbnen lader deres veje krydse…
En menneskes liv kommer ud på et sidespor, da en uhyggeligt mønster af begivenheder gentager sig på nøjagtig samme måde hver dag og slutter klokken 02:22.
All the Pretty Horses tager sin start i 1949, da John Grady Cole (Damon) bliver nødt til at forlade den fædrende ranch og drage sydpå til Mexico for at kunne fortsætte sit elskede liv som gammeldags cowboy. Med sig har han sin gode ven Lacey (Thomas), og de får - noget ufrivilligt - følgeskab af en ung knøs på en stor hest med en endnu større pistol, og den kombination skal vise sig at blive skæbnesvanger for de tre cowboys. Men inden vi når så langt, får de to venner arbejde på en mexikansk ranch og lever godt, indtil katastrofen indtræffer. Mere skal ikke afsløres her, men tro mig: Det er ikke småting, man kan komme ud for dernede syd for grænsen! Det var faktisk lige rigeligt til min smag, men hvis man godt kan lide sine historier farverige, er All the Pretty Horses lige sagen med "all its pretty pictures".
Den biografiske film Amelia handler om piloten Amelia Earhart, der forsvandt sporløst over Stillehavet i 1937. Hilary Swank har titelrollen som den legendariske pilot, og filmen følger Amelia Earharts vej til berømmelse, hendes ægteskab med George Putnam (Richard Gere) og hendes lidenskabelige affære med Gene Vidal (Ewan McGregor), faderen til den berømte forfatter Gore Vidal. Desuden medvirker Virginia Madsen og Christopher Eccleston.
Filmproduceren Bens liv er ved at gå i spåner. Hans andet ægteskab er netop gået i stykker, og hans nye, dyre film med Sean Penn i hovedrollen bliver slagtet af testpublikummet. Bens næste projekt tegner heller ikke for godt. Bruce Willis, filmens stjerne, dukker nemlig op til optagelserne med adskillige overflødige kilo på sidebenene samt et enormt vildmandsskæg, som han nægter at barbere af.
På overfladen er Tim en ganske normal fyr i tyverne. Men bag facaden gemmer han på et forfærdeligt traume fra sin barndom. Han så sin far forsvinde, men siden har ingen troet på hans historie. Nu må Tim tilbage til sit barndomshjem for at konfrontere sin egen frygt og de chokerende mareridt, der har forfulgt ham hele livet. Men hvad nu, hvis Tim hele sit liv har haft ret? Var der noget i klædeskabet eller under sengen, der sugede faren til sig? Og er det der stadig?